Jan Kjærstad er en forfatter, der stiller sine læsere store eksistentielle spørgsmål. »Hvad er et menneske?«. »Hvordan hænger et liv sammen?«. Og han har gjort det så godt, at han i 2001 - i en alder af knap halvtreds - modtog Nordisk Råds Litteraturpris. I trilogien 'Forføreren', 'Erobreren', 'Opdageren' var det spørgsmålet om, hvordan man fortæller et menneskes liv, der lokkede masser af læsere til at læse tre forskellige beretninger om Jonas Wergeland. I Kjærstads nye roman, 'Kongen af Europa', lyder det tilbagevendende spørgsmål: »Hvad skal du gøre med alt det, du ved?«. En bagatel Bøgers udsendte møder Kjærstad i det velstillede kvarter Briskeby i forfatterens hjemby, Oslo, fast besluttet på at bruge hans egen metode og stille en række eksistentielle spørgsmål. For hvordan kommer man videre som forfatter, når man - måske - har stået på toppen af sin bane? Efter at have tøvet et øjeblik returnerer det garvede interviewoffer velvilligt: »Dit spørgsmål er adækvat for en journalist, men det er helt umuligt for mig som forfatter at tænke: »Det her vil jeg aldrig kunne overgå. Nu kommer jeg til at forsvinde ind i tomrum på grund af prisen««. »Hvis jeg løfter mig selv lidt op og ud af tiden, så ved jeg jo, at mit forfatterskab kommer til at være en bagatel om hundrede år«. Glæde og lidelse »Det er en viden, alle forfattere har - hvis de er ærlige over for sig selv - at man i bedste fald kommer til at ende som en fodnote i litteraturhistorien«. »For min egen del er jeg sikker på, at fodnoten kun kommer til at handle om Jonas Wergeland-trilogien. Det betyder, at jeg kan glemme præstationsangsten«. »Jeg har skrevet bøger før trilogien, og jeg kommer til at skrive bøger efter. Jeg skriver af kærlighed til det at skrive«. »Det at sidde alene i et rum og finde på historier er selve glæden og nydelsen ved at skrive - og lidelsen«. Forfængelig og egoistiskHvad skal det sige: lidelse? »Lidelsen ved at skrive mærker du, når du er gået i stå og ikke kan komme videre«. »Du har en slags mikroskriveblokering hver eneste dag. Af og til varer den uger. Det gør ondt, fordi det eneste, du vil, er at skrive«. »Men du ved, at du kommer over det. Jeg har aldrig haft en blokering i mere end en måned, men mange kan jo have det i flere år«. Men så er man vel temmelig ulidelig at være sammen med? »Det er man uanset hvad! Selv når det er en nydelse at skrive, er man ikke den perfekte partner«. »Det har sin pris at leve sammen med en forfatter eller at være barn af en forfatter. Det viser enhver biografi med al tydelighed: Forfattere er forfærdeligt forfængelige, skrækkeligt egoistiske og afskrækkende narcissistiske. De går over lig for at realisere deres skriveprojekter«. »Derfor kæmper jeg hårdt for at føre et værdigt liv, som min kæreste og mine børn kan respektere mig for. Men det er ikke så let!«. Indre tomrum 'Kongen af Europa' leder umiddelbart tankerne tilbage på trilogien: Den har et omfang på godt femhundrede sider og fortæller gennem en række små fortællinger med springende kronologi historien om sin hovedperson, Alf I. Veber. Det er fortællingen om en mand, der, kort før han fylder halvtreds, forsøger at begynde forfra på livet. Alf I. Veber opgiver en glorværdig karriere som grundlægger af Norges vigtigste internetportal og sætter sig for at opsøge sin ungdoms tabte kærlighed, som nu bor i London. Men gensynet med Anna bliver langtfra begyndelsen på et nyt eventyr for Alf I. Veber. Der synes at være et vist slægtskab mellem Alf I. Veber og Jonas Wergeland, der begge - ligesom forfatteren - er vokset op i Oslo-forstaden Grorud. De er begge tomme personer, som samtidig rummer et væld af egenskaber. Man kan vælge at betragte dem hver især som manden uden egenskaber eller som manden med tusind egenskaber. »Musils 'Manden uden egenskaber' er en meget vigtigere referenceramme for den seneste bog end for trilogien. 'Kongen af Europa' handler om en person, der er ganske anderledes end Jonas Wergeland, som har et strejf af noget magisk ved sit talent«. »Alf I. Veber er karakteriseret ved at have et tomrum i sig. Rent fysisk mangler han et indre organ, milten. Han er drevet af et savn, som gør, at han søger både et livsprojekt og en kæreste. Han søger en far, han søger en mor, en bror og ikke mindst en ven. Hans skrøbelighed er sådan set mere interessant end hans styrke«. Sårbarheden vigtigst»Sårbarheden er det vigtigste ved mennesket«, hedder det i bogen, og jeg har hørt dig give udtryk for det samme i et tidligere interview. Hvad er det, der er med sårbarheden? »Jeg tror, sårbarheden ligger i, at vi har kortlagt meget lidt af, hvad et menneske er. Charles Darwin, Sigmund Freud og moderne teoretikere som Richard Dawkins har kun skrabet i overfladen. Det ligger der en stor skrøbelighed i, fordi det, der fokuseres på i dag, er det perfekte menneske. Det stærke menneske«. »Man får foretaget fedtsugninger, hvis man har for meget fedt på kroppen; man får transplanteret organer, hvis de ikke fungerer. Man skal efteruddanne sig konstant, tage kurser, dyrke fitness. Man skal foretage rejser til spændende steder«. »Det er et stadigt pres, som om menneskets styrker og evner er uendelige. Men enhver ved, at det spændende ved mennesket er, at vi er kun er småbitte brikker i universet«. »Mit favoritbillede af mig selv er det, hvor jeg sidder med ryggen mod den store, majestætiske bøg, som står ved Karen Blixens grav på Rungstedlund. Det er et billede taget på afstand, så man næsten ikke kan se mig. Det ser ud, som om jeg er en eller anden udvækst på foden af den mægtige bøg«. »Det siger egentlig alt: Hvilken betydning har jeg overhovedet i den store sammenhæng, historisk og økologisk?«. »Som mennesker besidder vi et overmod, der gør, at vi fuldstændig har mistet perspektivet i forhold til vores egen betydning og styrke«. »Det er mere interessant at møde et menneske på krykker, et menneske, der er skadet, end at møde et menneske, der er velproportioneret og på en måde perfekt. Der ligger et håb i at have et tomrum, fordi det er noget, som på et tidspunkt kan blive fyldt op«. Kongens fald Hvorfor stiller Jan Kjærstad så mange store spørgsmål? Det hænger blandt andet sammen med, at han har en meget ringe tro på årsagsforklaringer som for eksempel psykoanalysens forklaring af, hvordan et liv hænger sammen. Som han selv siger, har han, efter at have læst Karen Blixen, bygget sit forfatterskab på den gode fortælling. I Kjærstads bekendelse til den gode fortælling ligger der et åbent menneskesyn: »En fiktion kan aldrig gøre andet end at stille spørgsmål til læseren. Det, jeg gør med en roman som 'Kongen af Europa', er at stille spørgsmålet: Er din skrøbelighed vigtigere end din styrke?«. »Jeg har ikke noget endeligt svar. Jeg kan kun vise, at Alf I. Veber muligvis er mere interessant, når han står i undergrunden i London og synger banale sange, end han er som grundlægger af en fantastisk internetportal, som han tjener 200 millioner kroner på og bliver hyldet som 'Kongen af Europa' for«. »Måske er Alf I. Veber mere interessant som menneske i sit fald - i kongens fald. Det er en roman, som i høj grad handler om at komme tilbage til et nulpunkt. Om at nulstille sig selv«. Varmende trøstDu siger med klædelig beskedenhed, at dit forfatterskab allerhøjst vil være en fodnote om hundrede år. Men det er vel også et forsøg på at trodse døden at blive ved med at skrive? »Det er den slags ting, man helst ikke vil tale om. Det er lidt for klæbrigt romantisk, lidt for intimt. Man bryder sig ikke om at blive spurgt om det. Jeg er en person med en stor dødsangst, og jeg er bombesikker på, at jeg aldrig vil komme til rette med at skulle dø, sådan som mange siger, at de gør«. »Nu har jeg passeret de halvtreds og burde begynde at se, hvor det ender. Men du nægter det simpelthen. Jeg tror, at jeg kommer til at møde døden med meget lidt værdighed«. »Det er en trøst for mig, at jeg har formået at skrive én bog til. Den vil blive bevaret efter min død, måske ti år, måske hundrede. Og måske er der nogen, der vil læse bogen om halvtreds år. Det er og bliver en varmende og fabelagtig trøst for mig som menneske«. »Jeg tror, at det at få børn er en trøst for alle mennesker. Nu har jeg fire børn; min yngste datter er syv uger gammel. Jeg har været så heldig at ... Jeg har to små børn og to voksne børn«. »Det er en trøst at vide, når man dør, at noget af dig lever videre i dine børn. Der er nogle minder, erindringer, som overlever måske to-tre generationer, før de forsvinder. Jeg ved for eksempel ingenting om min oldefar. Der hører trøsten op«. Fortælledriften »Jeg har indimellem tænkt på at holde op med at skrive. Man kan af og til få så giftig en kritik, at man overvejer, om det overhovedet er værd at fortsætte. Det er som at blive skudt i knæskallen«. »Der har været øjeblikke efter hver eneste bog, hvor jeg har tænkt, at det her kan jeg ikke fortsætte med, for jeg tilfører mig selv så megen smerte, at glæden ved at skrive ikke opvejer det«. Men hvad ville der ske, hvis du besluttede dig for at holde op? Ville det være som at stå ved afgrunden? »Det kan jeg jo ikke vide! Det er lidt som med Alf I. Veber - ville jeg tage min guitar og stille mig ned i undergrunden i Oslo og begynde at synge? Jeg har en hustru, som har et godt arbejde. Hvis vi levede spartansk, kunne vi sikkert få det til at løbe rundt. Men jeg tror, at jeg har en drift i mig mod at fortælle«. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at du kan holde op. Du har en drift mod at komme videre, mod at opleve forandring... »Ja, der ligger hele tiden en drøm om at overskride sit handikap, sit talent, og forsøge at beskrive noget, du ikke har beskrevet før. Så det kan godt være, at det bare er en flirt at sige: »Hvad ville der ske, hvis jeg stoppede?«. For du ville antagelig hele tiden arbejde videre i underbevidstheden, selv om du tog en pause på tre år«. Syg af selvforagtDet overrasker mig at høre, at du, som etableret forfatter, tager dig de ting, som bliver sagt eller skrevet om dit forfatterskab, så nær. »Jamen, igen er det måske sårbarheden, der er det mest interessante ved os. Hvert efterår tager jeg altid en uge ud af kalenderen, hvor jeg bare skal ligge og kigge op i loftet. Efter flere af mine bøger er jeg taget ud til havet og har bare siddet og set ud over vandet. Helt alene i en uge«. »Det har været en reaktion på lanceringen af bogen, hvor jeg måske har givet 15-20 interview, været 2-3 gange i fjernsynet, været i radioen og rejst rundt til boghandler. Hver eneste dag i en eller to uger bruger du ti timer på at snakke om dig selv«. »Det får dig til at reagere på din egen narcissisme: Du får simpelt hen kvalme og lyst til at kaste op. Det er, som om dit ego sprænger dig indefra. Du bliver syg af selvforagt og skam«. »Men når jeg sidder på klipperne og ser ud over havet, går det langsomt over. Du ser ligesom dig selv udefra; hvor lille du egentlig er. Den midaldrende mand og havet ...«.