Plads til uudsigelighed

Steen Beck. - Foto: Martin Bubandt Jensen
Steen Beck. - Foto: Martin Bubandt Jensen
Lyt til artiklen

Hvilken dansk forfatter debuterede under pseudonymet 'Osceola', og hvad hedder verdens længste flod? Paratviden er ikke tabt på gulvet i de nye lærebøger, hvis man skal tro Steen Beck, uddannelsesforsker på Syddansk Universitet, der sammen med Hanne R. Beck står bag 'Gyldendals Studiebog', en ny lærebog til gymnasieskolerne. I et videnssamfund er det afgørende at vide noget, men det er også vigtigt at forstå, at viden ikke er identisk med at svare rigtigt i Trivial Pursuit. Men hvad er viden så? To vidensniveauer Steen Beck, uddannelsesforsker skelner grundlæggende mellem to vidensniveauer, som gymnasieeleven skal have med sig videre i uddannelsesforløbet: kvalifikations-niveauet og kompetenceniveauet. »Kvalifikationsniveauet er det faglige niveau, det er en viden om noget«. »Det andet niveau er kompetenceniveauet, hvor man skal lære at håndtere den faglige viden og arbejde med den på en selvstændig måde«. »Her skal eleven evne at kunne disciplinere sig selv, at kunne stille de rigtige spørgsmål til stoffet, at analysere kritisk og være velfungerende i sit samarbejde med andre«. SelvstændighedHvorfor er det presserende at fokusere på kompetenceniveauet?

»Fordi gymnasierne i de seneste ti år har været udsat for kritik fra universiteternes side. Universiteterne mente, at gymnasierne ikke var dygtige nok til at uddanne de unge mennesker til at blive gode studerende«. »Når de begyndte på universiteterne, opførte de sig mere som elever end som studerende. De forventede at blive serviceret af lærere, der fortalte dem, hvad de skulle gøre og hvordan«. »Og den kritik tog gymnasierne til efterretning og begyndte at overveje, hvordan de kunne blive bedre til at udstyre gymnasieeleverne med studiefærdigheder, som gjorde dem mere selvstændige i det faglige arbejde. I den forbindelse har man talt om kompetencer«. Den usikre fremtid Erhvervslivet har dog også haft en finger med i spillet om kompetencerne. Steen Beck fortæller, at kompetencerådet, et råd hovedsageligt bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, allerede i 1998 slog fast, at samfundet har brug for nye kompetencer. Og det måtte uddannelsessystemet indrette sig efter. Rådet mente også, at det i et videnssamfund er fundamentalt, at man på arbejdsmarkedet kan omlære og nylære igennem hele livet. Man skulle altså have en helt anden dynamisk tilgang til viden, end det tidligere havde været tilfældet. Hvorfor er den dynamiske tilgang til viden vigtig?

»Man kan sige, at kernen i kompetencebegrebet er overvejelser omkring, hvad det er, vi uddanner eleverne til. Det, der er sket, er, at vi i vores samfund er blevet meget usikre på, hvad det er, vi uddanner til, og hvad der kræves af de unge mennesker, der kommer ud af gymnasierne«. »Både videns- og dannelsesbegrebet har ændret sig, og vi har fået sværere ved at sige, hvem vi er. Dynamikken på arbejdsmarkedet er blevet større, og vi kan ikke regne med at have det samme job hele vores liv«. »Kompetencebegrebet er bl.a. blevet indført for at hjælpe de unge mennesker til at kunne navigere, ikke bare i forhold til det, de har lært, men også i forhold til at kunne tilegne sig ny viden og til at kunne indgå i tværfaglige arbejdsprocesser på arbejdsmarkedet«. »Man kan sige, at de samfundsmæssige dynamiske forhold og det gamle dannelsesbegrebs sammenbrud gør, at vi i stedet for at undervise i den sikre fortid skal lære at undervise i en usikker fremtid«. Tid til undrenArbejdsmarkedet efterspørger altså 'kompetencer', men der er vel også andre opgaver for gymnasieskolen end at uddanne til erhvervslivet? »Det er klart, at man ikke kan nøjes med disse kompetence-spaghetti-væsener i evig omstilling til noget nyt, men at man også har brug for folk, der har en faglig substantiel viden. Det er et både-og. Truslen er, at kompetencer udelukkende kommer til at handle om at kunne omstille sig, i overensstemmelse med erhvervslivets interesser. Så bliver tankegangen alt for kapitalorienteret«. »Gymnasieskolen, og de nye lærebøger, skal også stimulere det, man i gamle dage kaldte 'det hele menneske', 'livsoplysningen', og opmærksomheden i forhold til det gode og det skønne. Ungdommen skal stadig kunne se pointen i at læse en god roman og finde tid til at kigge op i himlen og undre sig over verdens store spørgsmål«. Det er vel svært at kortlægge 'undren' i kompetencesammenhæng?

»Det er det lige netop, men det er vigtigt at fastholde et rum for menneskets irrationelle sider. Man kan ikke bevidstgøre alting i forhold til, hvad du skal lære og hvorfor. Hvilken kompetence giver det dig, når du læser Blicher og Blixen?«. »Min pointe er, at der skal være plads til det uudsigelige. Også i læreprocesser. Det er et problem, hvis der går alt for meget nytterationalisme i foretagendet. Men det er omvendt også et problem, hvis man slet ikke uddanner eleverne til det samfund, vi bevæger os ind i«. »Så vi har brug for at lave en gymnasieskole, hvor der både indgår kvalifikations-, kompetence- og dannelseselementer. Hverken mere eller mindre«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her