Det var da han gik i 2. eller 3. klasse, at han fandt ud af det: Niels-Ole Rasmussen var omtrent 10 år gammel og havde lige læst sig igennem 'Bræen' - endnu en bog af Johannes V. Jensen - da slog det ham: Før Harald Blåtand og Dannebrog, før kolonihaver, kronjuveler og Kongehus var Danmark, blot et stykke land, hvor den ene istid med mellemrum har efterfulgt den anden siden verdens begyndelse. Kongeriget Danmark er bare en lille parentes i historien. Civilisationens endeligt Erkendelsen skræmte skoleknægten, for han fandt pludselig ud af, at alt, der begynder, også har en ende - måske også Danmark, tænkte drengen med gru. Ikke desto mindre blev erkendelsen om slutningen, begyndelsen på den debutroman, som den 43-årige journalist begyndte på i år 2000 og netop har udgivet på Ries forlag: På dens 366 sider kaster han læseren ud i en altødelæggende storm, en endeløs vinter, der dækker Rådhuspladsen med flere meter sne, flår civilisationen fra hinanden og kaster danskerne ud i det totale ragnarok og alles kamp mod alle. Danskere uden kongerige »Som der står i nationalsangen: Bøgen spejler sin top i bøgen blå«. »Det er bestemt ikke normalt i et større tids-perspektiv«. »Og hvad sker der når vi tager Kongeriget fra danskerne?«, spørger forfatteren og griner barskt. Flygtninge for Vorherre Det er dét eksperiment, romanen tager udgangspunkt i: Hvem er vi uden vores nationalitet, vores kultur og vores civilisation - mennesker måske? Mennesker med den umenneskelighed, der er nødvendig i kampen for at overleve? Det er her på kanten af tilværelsen, at vi finder ud af, hvad vi også rummer. »Vi taler om problemer med flygtninge og indvandrere, der kommer til vores trygge hule. Men vi er alle sammen flygtninge for Vorherre«, siger Niels-Ole Rasmussen. I 'Kongen af Ragnarok' viser han et Danmark, hvor alt flyder i mælk og honning, men hvor kedsomheden lurer og meningen med livet er svær at finde: »At vi gør noget ud af nødvendighed er et grundvilkår for, at vi kan finde mening i en moderne tilværelse, hvor livsnerven har tendens til at drukne i velfærd og magelighedsproblemer«, mener Niels-Ole Rasmussen. I kulissen I dag sidder han på en fletstol i romanens kulisser - på Rådhuspladsen - ved et organiseret cafébord med kun en lille smule vind i håret. H.C. Andersens Boulevard trækker vejret, som den plejer: Klokken er 16.00. Folk på vej hjem fra arbejde og minder én om, at samfundet kører præcis efter planen: Et fast skema, hvor mennesker går på arbejde hver dag. Har fri i weekenderne. Er vågne om dagen og sover om natten. Et skema, der er det tæppe, som forfatteren hiver væk under figurerne i romanen, når naturkræfterne tvinger dem til at revidere deres værdier. Og et skema, som forfatteren selv fuldstændig brød i skriveprocessen, hvor der ikke var noget, der hed dag og nat: Han trykkede på tasterne i to timer. Spiste. Skrev igen. Tog en lur og skrev videre. Hold pause og skrev igen. Sådan fortsatte han i op til 50 døgn ad gangen. »Kroppen gjorde bare som den havde lyst til«, siger forfatteren, der mener, at det måske netop var dette kaos, der skulle til for at skrive en bog som 'Kongen af Ragnarok'. Det er ikke en realistisk samtidsroman, men derimod et actioneventyr, som han selv kalder bogen. Drømmens opfyldelse Solen er gledet om bag en sky. Det er blevet koldere på Rådhuspladsen. Niels-Ole Rasmussen skutter sig en smule i sin stribede skjorte og gnider håndfladerne mod hinanden. En tiltagende brise truer med at vælte plasticvandflasken omkuld på cafebordet. Han har arbejdet som journalist i mange år. De sidste ni år som tilrettelægger på dokumentarfilm. Han har aldrig skrevet så meget som en linje, men har vidst fra barnsben, at han en dag ville skrive en bog, fortæller han. Det lå i luften og han har ikke været i tvivl om, at det en dag ville lykkedes. »Jeg har en tro på, at det man ønsker sig som regel går i opfyldelse«, siger han. Vinden på Rådhuspladsen tager til, og Niels Ole Rasmussen lægger plasticflasken ned på bordet for at undgå det uheld, der er under opsejling. Litterært barndomshjem Forfatterdrømmen startede i barndomshjemmet på Falster. Han er opvokset i en familie, der tilbeder litteraturen. Hans farfar havde en drøm om at starte Østfalsters første bibliotek. Den realiserede han, da han en dag stak i søndagstøjet og gik ind til byen for at belære sognerådet om litteraturens nødvendighed for folket. I hjemmet på Falster sørgede hans far for, at Niels-Ole Rasmussen blev fortrolig med forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Faren slukkede hver aften for fjernsynet og læste højt for Niels-Ole Rasmussen og hans bror, og hver uge kom en ny sending bøger fra bogklubben. Nu har Niels-Ole Rasmussen skrevet en bog, der har gjort hans far stolt. »Når bogen kommer til at stå på biblioteket er cirklen sluttet«, siger forfatteren, der af samme grund har dedikeret bogen til hans far og farfar. Trygheden som udgangspunkt Han mener, at den trygge barndom på Falster har ansporet ham til at beskæftige sig med katastrofen: »Når man har haft så tryg en barndom tør man tænke den slags tanker. Jeg har altid et fast udgangspunkt, jeg har kunnet vende tilbage til«, mener han. Niels-Ole Rasmussen rejser sig fra bordet og skal til at gå. Vinden tager til og får endelig vippet plasticflasken ned af cafébordet. »Vi må håbe, at det ikke er stormen, der er på vej«, siger han og går.