0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Virkelighedens granatchok

Han kunne ikke undslippe det, siger han selv: Forfatteren Ib Michael har skrevet en thriller, hvor Danmarks deltagelse i Irak-krigen spiller en hovedrolle.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forfatteren Ib Michael, hvis nye roman 'Grill' udkommer på tirsdag. Foto: Mads Nissen

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Han hedder Sindbad, eller også hedder han Karsten Oxholm. Om lidt starter hans gidseltagere det billige video-kamera, så tv-seere verden over kan se, hvordan de skærer hans ene øre af.

Senere vil de måske binde hans ene hånd fast til en huggeblok eller sætte et pistolløb for panden af ham.

Manden er vokset op i en arabisk kultur, men han ligner den dansker, han også er.

Uden filter
Som gidsel befinder Sindbad sig et sted under jorden i Mellemøsten, men han befinder sig også centralt i forfatteren Ib Michaels nye roman 'Grill', der udkommer på tirsdag.

Det er en roman, der ligger milevidt fra forfatterens beretninger fra eksotiske miljøer i Stillehavet og Sydamerika eller fra barndommens magiske rum.

Det er en roman, der uden filter har til hensigt at skrive sig direkte ind i den gruopvækkende, aktuelle virkelighed. En beretning, der er født af Danmarks deltagelse i Irakkrigen.

En samtidsroman, der ligger så tæt på virkeligheden, at man kan høre verdenspressen spørge, hvad der egentlig blev af de masseødelæg-gelsesvåben, krigen blev sat i gang for.

Slagord med lyskanoner
Man kan også mellem linjerne høre de opfølgende spørgsmål om, hvorvidt krigen så var berettiget.

Og man kan først og fremmest høre den danske statsministers modspørgsmål til kritikken - om vi da vil have Saddam tilbage? Det sidste står ikke engang mellem linjerne, men direkte på siderne af Ib Michaels nye roman, og selv om det er længe siden, han skrev det, bliver han stadig ophidset over det.

»Det er typisk for, hvordan spindoktorer tænker. De vil altid have tingene til at handle om noget andet. Enhver vil jo standse forskrækket op og råbe nej, nej, hvis de bliver spurgt, om de vil have Saddam tilbage, men det betyder jo ikke, at de automatisk vil finde sig i resten. Men politikerne er begyndt at argumentere ud fra Bushdoktrinen om, at hvis ikke man er med dem, så er man imod dem«, siger Ib Michael.

I romanen er den unge, kvindelige lyskunstner 'Grill' flyttet ind i en lejlighed, der til forveksling kunne ligne Ib Michaels egen i Frederiksborggade på Nørrebro. I stedet for forfatterens bærbare computer skriver hun via sine egne computere politiske budskaber på den københavnske aftenhimmel med laserkanoner.

»Skal Tivoli bombes?«. »Skal vore sønner dø for løgnen om masseødelæggelsesvåben?«. »Skal det danske gidsel dø?«. Grills lyskanoner hamrer slagordene op over hustagene.

Et dansk gidsel, hvornår?
Gidslet er Sindbad alias Karsten Oxholm. Han er en fiktion. Men for Ib Michael er han kun øjeblikke fra at blive en realitet. »Den italienske regering har oplevet at få taget et gidsel og få et ultimatum. Det samme har alle de øvrige koalitionslande. Det er da tankevækkende. Alle har de oplevet det, selv de marginaliserede som Nepal. Alle undtagen Danmark«, siger Ib Michael.

Som lyskunstneren Grill er han anfægtet af den danske deltagelse i Irakkrigen, og som hende har han svært ved at slippe billederne af krigens rædsler.

»Grill har fået en bestilling om at illuminere byen til efteråret, men hendes fine show bliver i stigende grad invaderet af disse rædselsbilleder. Hun kan ikke gå forbi metroen uden at se blod og glasskår komme sprøjtende op efter Madrid-bomben. Det er et scenarie, hvor man hele tiden må sige, at det også kunne ske her«.

»Jeg kan ikke selv forstå, at man kunne afholde et valg, hvor man diskuterede en 50-øre. Da jeg kom hjem (fra Thailand, red.), diskuterede man dankortgebyret. Et flertal har bragt Danmark i krig uden at spørge os, og jeg tvivler på, at der er et flertal for krigen. Det er derfor, jeg må tage stilling«.

»Der har også tidligere været masser af grusomme hændelser verden over, men det afgørende er, at Danmark nu har en finger med i spillet, og vi for første gang siden 1864 er i krig«, siger Ib Michael.

Mareridtsagtig verden
Han har det ligesom Grill, der egentlig er i gang med et andet kunstnerisk projekt, men ikke kan undslippe en stillingtagen.

»Jeg er ikke en meningsmager, der forholder mig til Irakkrigen og har fundet en roman som undskyldning for at snakke om den. Det er den anden vej rundt. Jeg kan ikke blive fri for det valg. Der har for mig været en prop i systemet af rent og skært ubehag over at være i en verden, der er så mareridtsagtig«, siger han.

I romanen er Grill genbo til Sindbad på Nørrebro. Her møder hun tilfældigvis den unge, kvindelige makeupartist René, der på en rejse til Yemen har forelsket sig i en araber, som har vist sig at have mere end én dagsorden.

Den samme araber, Sindbad, som en dag dukker op på tv-skærmen som gidsel, mens de to kvinder ser på. Det er ikke mindst disse tre personers historie, der - sammen med historien om den kriminelle indvandrerdreng Rasul - væves sammen med historien om den blodige konflikt i Irak.

Historisk skæringspunkt
»Romanen kan gøre det virkeligt for folk. Den kan gennemspille et scenarie og gøre det til et følelsesmæssigt anliggende for personerne, der oplever det«.

»Romanen kan også vise, at vi befinder os ved et historisk skæringspunkt, for de metoder, der er udviklet i Guantánamo, vil få kommentarer fra fremtidens forskere. Der er udviklet metoder her, som har medført, at det er gået galt i Abu Ghraib-fængslet«.

»Nogen har legaliseret det, for det er aldrig den enkelte soldats skyld. Der findes jo ikke dårlige soldater, kun dårlige officerer, dårlige regeringer, dårlige beslutninger. Og vi er en del af det. Det er pointen. Med romanen kan jeg sætte et historisk perspektiv, og det forsøger jeg på«, siger Ib Michael.

Dobbeltspil
Jo, han har også forsøgt sig med at råbe politikere og offentlighed op med en kronik.

»Her analyserede jeg situationen og sagde, at uanset hvor meget der er talt om masseødelæggelsesvåben, så vil alene kendskabet til USA's nære historie fra Reagan og frem fortælle, at her forfølger USA sine snævre interesser i et omfang, så der ikke er grund til at rive hele Europa med. Det var jo analysen af situationen hos både Frankrig og Tyskland«.

»I virkeligheden er der tale om et gammelt spil fra dengang, man havde den kyniske doktrin, der gik ud på 'at holde USA inde, Iran ude og Irak nede', så man kunne sikre en stabil forsyning af olie fra området. En historisk analyse vil vise, at USA holdt med Saddam Hussein i en lang periode, der går helt tilbage til Reagan-administrationen, og man vil se, at Hussein efter den første golfkrig fik lov til at flyve sine helikoptere ind over amerikanske styrker for at bombe shiamuslimer og kur