Han hedder Sindbad, eller også hedder han Karsten Oxholm. Om lidt starter hans gidseltagere det billige video-kamera, så tv-seere verden over kan se, hvordan de skærer hans ene øre af. Senere vil de måske binde hans ene hånd fast til en huggeblok eller sætte et pistolløb for panden af ham. Manden er vokset op i en arabisk kultur, men han ligner den dansker, han også er. Uden filter Som gidsel befinder Sindbad sig et sted under jorden i Mellemøsten, men han befinder sig også centralt i forfatteren Ib Michaels nye roman 'Grill', der udkommer på tirsdag. Det er en roman, der ligger milevidt fra forfatterens beretninger fra eksotiske miljøer i Stillehavet og Sydamerika eller fra barndommens magiske rum. Det er en roman, der uden filter har til hensigt at skrive sig direkte ind i den gruopvækkende, aktuelle virkelighed. En beretning, der er født af Danmarks deltagelse i Irakkrigen. En samtidsroman, der ligger så tæt på virkeligheden, at man kan høre verdenspressen spørge, hvad der egentlig blev af de masseødelæg-gelsesvåben, krigen blev sat i gang for. Slagord med lyskanoner Man kan også mellem linjerne høre de opfølgende spørgsmål om, hvorvidt krigen så var berettiget. Og man kan først og fremmest høre den danske statsministers modspørgsmål til kritikken - om vi da vil have Saddam tilbage? Det sidste står ikke engang mellem linjerne, men direkte på siderne af Ib Michaels nye roman, og selv om det er længe siden, han skrev det, bliver han stadig ophidset over det. »Det er typisk for, hvordan spindoktorer tænker. De vil altid have tingene til at handle om noget andet. Enhver vil jo standse forskrækket op og råbe nej, nej, hvis de bliver spurgt, om de vil have Saddam tilbage, men det betyder jo ikke, at de automatisk vil finde sig i resten. Men politikerne er begyndt at argumentere ud fra Bushdoktrinen om, at hvis ikke man er med dem, så er man imod dem«, siger Ib Michael. I romanen er den unge, kvindelige lyskunstner 'Grill' flyttet ind i en lejlighed, der til forveksling kunne ligne Ib Michaels egen i Frederiksborggade på Nørrebro. I stedet for forfatterens bærbare computer skriver hun via sine egne computere politiske budskaber på den københavnske aftenhimmel med laserkanoner. »Skal Tivoli bombes?«. »Skal vore sønner dø for løgnen om masseødelæggelsesvåben?«. »Skal det danske gidsel dø?«. Grills lyskanoner hamrer slagordene op over hustagene. Et dansk gidsel, hvornår? Gidslet er Sindbad alias Karsten Oxholm. Han er en fiktion. Men for Ib Michael er han kun øjeblikke fra at blive en realitet. »Den italienske regering har oplevet at få taget et gidsel og få et ultimatum. Det samme har alle de øvrige koalitionslande. Det er da tankevækkende. Alle har de oplevet det, selv de marginaliserede som Nepal. Alle undtagen Danmark«, siger Ib Michael. Som lyskunstneren Grill er han anfægtet af den danske deltagelse i Irakkrigen, og som hende har han svært ved at slippe billederne af krigens rædsler. »Grill har fået en bestilling om at illuminere byen til efteråret, men hendes fine show bliver i stigende grad invaderet af disse rædselsbilleder. Hun kan ikke gå forbi metroen uden at se blod og glasskår komme sprøjtende op efter Madrid-bomben. Det er et scenarie, hvor man hele tiden må sige, at det også kunne ske her«. »Jeg kan ikke selv forstå, at man kunne afholde et valg, hvor man diskuterede en 50-øre. Da jeg kom hjem (fra Thailand, red.), diskuterede man dankortgebyret. Et flertal har bragt Danmark i krig uden at spørge os, og jeg tvivler på, at der er et flertal for krigen. Det er derfor, jeg må tage stilling«. »Der har også tidligere været masser af grusomme hændelser verden over, men det afgørende er, at Danmark nu har en finger med i spillet, og vi for første gang siden 1864 er i krig«, siger Ib Michael. Mareridtsagtig verden Han har det ligesom Grill, der egentlig er i gang med et andet kunstnerisk projekt, men ikke kan undslippe en stillingtagen. »Jeg er ikke en meningsmager, der forholder mig til Irakkrigen og har fundet en roman som undskyldning for at snakke om den. Det er den anden vej rundt. Jeg kan ikke blive fri for det valg. Der har for mig været en prop i systemet af rent og skært ubehag over at være i en verden, der er så mareridtsagtig«, siger han. I romanen er Grill genbo til Sindbad på Nørrebro. Her møder hun tilfældigvis den unge, kvindelige makeupartist René, der på en rejse til Yemen har forelsket sig i en araber, som har vist sig at have mere end én dagsorden. Den samme araber, Sindbad, som en dag dukker op på tv-skærmen som gidsel, mens de to kvinder ser på. Det er ikke mindst disse tre personers historie, der - sammen med historien om den kriminelle indvandrerdreng Rasul - væves sammen med historien om den blodige konflikt i Irak. Historisk skæringspunkt »Romanen kan gøre det virkeligt for folk. Den kan gennemspille et scenarie og gøre det til et følelsesmæssigt anliggende for personerne, der oplever det«. »Romanen kan også vise, at vi befinder os ved et historisk skæringspunkt, for de metoder, der er udviklet i Guantánamo, vil få kommentarer fra fremtidens forskere. Der er udviklet metoder her, som har medført, at det er gået galt i Abu Ghraib-fængslet«. »Nogen har legaliseret det, for det er aldrig den enkelte soldats skyld. Der findes jo ikke dårlige soldater, kun dårlige officerer, dårlige regeringer, dårlige beslutninger. Og vi er en del af det. Det er pointen. Med romanen kan jeg sætte et historisk perspektiv, og det forsøger jeg på«, siger Ib Michael. Dobbeltspil Jo, han har også forsøgt sig med at råbe politikere og offentlighed op med en kronik. »Her analyserede jeg situationen og sagde, at uanset hvor meget der er talt om masseødelæggelsesvåben, så vil alene kendskabet til USA's nære historie fra Reagan og frem fortælle, at her forfølger USA sine snævre interesser i et omfang, så der ikke er grund til at rive hele Europa med. Det var jo analysen af situationen hos både Frankrig og Tyskland«. »I virkeligheden er der tale om et gammelt spil fra dengang, man havde den kyniske doktrin, der gik ud på 'at holde USA inde, Iran ude og Irak nede', så man kunne sikre en stabil forsyning af olie fra området. En historisk analyse vil vise, at USA holdt med Saddam Hussein i en lang periode, der går helt tilbage til Reagan-administrationen, og man vil se, at Hussein efter den første golfkrig fik lov til at flyve sine helikoptere ind over amerikanske styrker for at bombe shiamuslimer og kurdere«. »Nu vælter vi så en diktator, som vi kunne have væltet efter den første golfkrig, men som vi valgte at holde ved magten. Det er for mange dobbeltspil, ja, undskyld jeg siger det. Her behøver vi slet ikke at tale om masseødelæggelsesvåben«, siger Ib Michael. Ned hvor ondskab fødes Hans ærinde med bogen er ikke kun at sætte fingeren på den betændte Irakkrig, men også at udforske, hvordan ondskaben egentlig tager sig ud. »Vi undrer os stadig over, hvordan det kunne ske i Tyskland, og det er fortsat en prøvesten, om folk mente det ene eller det andet under besættelsen. Det beskæftiger vi os stadig meget med så længe efter. Det er da tankevækkende«, siger han. I 'Grill' citerer han oberstløjtnant Gareth Brandl fra koalitionsstyrkerne, der før angrebet på Fallujah udtalte følgende: »Fjenden har et ansigt. Han hedder Satan. Og vi vil ødelægge ham«. For Ib Michael går citatet lige til kernen. »Vi forestiller os altid ondskaben som Satan selv, ikke som noget menneskeligt. Men det onde er jo altid menneskeligt. Derfor har jeg taget oberstløjtnantens citat med, for her ser vi denne mytologisering. Fjenden er nu ikke bare en araber, der er uenig med oberstløjtnanten«. »I virkeligheden er der måske tale om en araber, der føler sig, som en modstandsmand ville have følt sig i Danmark, hvor man var i gang med at befri sig for en besættelsesstyrke. Nu bliver han set som Satan med et ansigt, som vi vil ødelægge. Det er her, en roman kan gå nogle spadestik dybere. Ned i de lag, hvor ondskab fødes«, siger Ib Michael, der ser folkedrabet kogt ned til sin essens i de mennesker, som er involveret i tortur. »Torturen skaber to ofre. Ofret og mennesket, der ødelægges ved at blive torturbøddel. To mennesker bliver ødelagt, hver gang vi har den situation, og det får almindelige familiefædre til at glide ned ad slisken. Derfor nytter det heller ikke, at Folketinget hver gang siger, at der ikke har været tortur, for det mindste tegn på, at det findes, kræver, at vi reagerer. Hvordan tror man, at Nazityskland blev til Nazityskland?«, spørger han. Demokrati som undskyldning for krig Med 'Grill' tager han tilsyneladende et gigantisk hop direkte ind i samtidsromanens verden, men dybest set mener han, at den nye bog ligger i forlængelse af hans forrige roman 'Paven af Indien'. Her handlede det om, at en gammel inkaindianer skrev et brev til kongen af Spanien for at gøre opmærksom på overgrebene mod hans gamle kultur. »I den historie var det let at lade sig bevæge af den gamle mand. Han voksede op, da europæerne indførte den katolske kristendom i på det latinamerikanske kontinent med en række katastrofale følger for de oprindelige kulturer, som enten forsvandt eller blev ødelagt af det«. »I dag opfatter vi nærmest demokratiet som en religion, vi skal have indført ved våbenmagt. Der tager man fejl, for demokratiet er en proces, og det kan ikke indføres ved våbenmagt. Der ser jeg parallellen«. »Vi, der ser det gode og har så travlt med det gode, skal hele tiden bruge demokratiet som undskyldning for at føre denne krig, og bare der er en glad iraker, der på skærmen afgiver sin stemme, er det lige før, vi får tårer i øjnene og mener, det var det hele værd. Men det kan man ikke. Demokratiet er en proces, og vores forsøg på at indføre det bliver opfattet som et overgreb, og vi bliver set på som besættelsesstyrke«, siger Ib Michael. Det er sgu alvor derude Han er udmærket klar over, at der ingen lette løsninger findes på Irakkonflikten. Uanset om koalitionsstyrkerne bliver eller forlader Irak. Og han er også klar over, at der ikke lige med det første er en let løsning på en anden del af den virkelighed, han ridser op i 'Grill'. Arabernes og danskernes fælles liv i Danmark. Og det er ikke tilfældigt, at han kobler historien om et dansk-arabisk gidsel i Irakkrigen med et mord på Nørrebro, hvis omstændigheder på foruroligende vis ligner mordet på den italienske rygsækturist, der mistede livet i mødet med to indvandrerdrenge. »Nej, det er ikke tilfældigt, for uanset hvad, så har vi fået et nyt proletariat. Socialdemokratiet flyttede proletariatet op i middelklassen og efterlod en tom plads, som blev udfyldt af indvandrerne. I det gamle proletariat udgik der en del kriminalitet fra miljøet, og det gør der også fra indvandrermiljøet. Det hænger uløseligt sammen«. »Dermed er Nørrebro, som det altid har været, nu er det bare med indvandrere. Forskellen er, at ingen partier har solidariseret sig med det proletariat. Heller ikke Socialdemokratiet. Jeg forsøger heller ikke at skjule, at der sker kriminalitet, for det er sgu alvor derude«, siger Ib Michael. Voldsom virkelighed I sin roman har han gjort Sindbad til forfatter, men det skal man nu ikke lægge for meget i, påpeger han. Til gengæld giver det Ib Michael lejlighed til at lægge Sindbad et par velvalgte ord i munden. Eksempelvis at forfattere skulle lide af granatchok i forhold til virkeligheden. »Ja, og det er jo rigtigt. Virkeligheden er for voldsom. Hvordan skal vi forholde os til 11. september? Det er rigtigt, at der var en del år, hvor beskrivelsen af samfundet ikke var en del af den litterære dagsorden, men jeg tror, at den bliver det«. »Sådan set mener jeg ikke, det er litteraturens opgave, men vi vil se mere af det, og Ejersbos 'Nordkraft' og Jungersens 'Undtagelsen' er eksempler i den retning. Jeg har også lagt mærke til, at der over tre år efter 11. september er begyndt at komme romaner, der tager udgangspunkt i 11. september. Det er jo næsten utopisk at bearbejde sin samtid, mens tingene sker«, siger Ib Michael.