0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det betaler sig at lyve

Der er mobbeskolen, flinkeskolen og praleskolen. Har man bestået dem, har man en god basis for at klare sig resten af livet. Eller gå videre til den professionelle afdeling af lyveskolen: manipulation, snyd og taktiske løgne. Det står alt sammen i en ny bog om løgnens anatomi.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foto: Rasmus Baaner

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Løgn er en voldsom beskyldning. Vi hylder sandheden, selv om de fleste af os omgås den med lemfældighed adskillige gange i løbet af en dag. »Ih, hvor ser du godt ud«, siger vi - og mener det stik modsatte.

Det er det lille sociale bedrag. Men løgnen har mange ansigter. Der er små løgne og store løgne. Der er strategiske løgne, flinkeløgne og nødløgne. Og så er der det helt store snydegalleri, hvor fremtrædende personligheder gang på gang udkæmper en heroisk kamp for at benægte fakta:

»Jeg havde ikke sex med den kvinde« (Bill Clinton). »Der vil ikke blive pillet ved efterlønnen« (Poul Nyrup Rasmussen). »Farum Kommune har landets bedste økonomi« (Peter Brixtofte).

»Både løgn og sandhed har mange nuancer. Det, der af nogle opfattes som sandhed, ser andre som den skinbarlige løgn«, siger reklamemanden Hans Prehn. Sammen med sin svenske kollega Jan Christer Falk har han skrevet bogen 'Den Store Lyveskole', der er en satirisk og provokerende gennemgang af løgnens væsen og uvæsen.

»Jeg tror ikke, at et samfund kan fungere uden løgne. Det ville da være helt forfærdeligt, hvis alle gik rundt og fortalte hinanden den usminkede sandhed«, siger Hans Prehn.

Der er ingen grund til bekymring. Den nyeste løgneforskning fra universitetet i Virginia påviser, at vi lyver i gennemsnit to gange om dagen. Mænd lyver især for at imponere. Kvinder lyver for at undgå at såre. Løgne kan bruges til at stille sig selv i et bedre lys - eller være venlig. De kan bruges til at undgå pinlige situationer, beskytte sig selv, opnå nogle fordele eller undgå straf. Enkelte formår at dyrke løgnen til sand professionalisme. Blandt de mest suveræne løgnere finder man magtens mænd, politikere, guruer og spindoktorer.

Det lærenemme barn
Hans Prehn har håndværket i orden. I 1967 var han med til at skabe Danmarks største reklamebureaukæde NP, der i dag er overtaget af Grey. Da han var helt ung, fik han sit første job på et reklamebureau ved hjælp af en løgn. - »Spiller du fodbold«, spurgte chefen. - »Ja«, løj unge Prehn. Han blev ansat og brillerede ved den første personalekamp med et selvmål.

Nu er han pensionist og bedstefar. Og man kan blive klog af at se fjernsyn med børnebørnene. En dag så han Kim Fupz Aakesons fortælling om mønsterbarnet Svend Bendt, der havde det problem, at han ikke kunne lyve. Om sin fasters kålroulader sagde han: »Ærligt talt, faster, det smager af prut og bæ«.

»Den slags børn kan man jo ikke have gående frit omkring«, siger Hans Prehn. »Så Svend Bendt blev sendt på lyveskole, og efter et par på sinkadusen blev han rigtig god til at lyve. Men så var han også en artig dreng, der fik ros og lommepenge«.

»Da jeg så den udsendelse, tænkte jeg: »Sådan er det jo!«. - Måske er det den rystende sandhed, at vi livet igennem går fra den ene lyveskole til den anden. Vi lærer at føre os frem, undgå problemer eller opnå noget ved at manipulere med vores omgivelser«.

»Livet er jo et spørgsmål om at slippe igennem uden alt for mange skrammer. Og det kan man ikke gøre alene. Vi er nødt til at danne grupper og alliancer, og det kan du ikke gøre, uden at andre ser en fordel i at hjælpe dig. Der er en stor egoisme i mange former for samvær. Og det kan være svært at begå sig, hvis man ikke lyver«.

Arbejdslivets løgne
Løgnene er alle steder - til alle tider, i alle nuancer. Men vi taler ikke meget om det. Dog ved vi godt, at nogle tager fusen på os. Det har skabt en mistro, der især rammer særlige grupper i befolkningen. Reklamefolk opfattes som løgnekunstnere, hvis uærlighed er professionel. Vi ved også, at vi ska