0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jensen og armslængden

Fire millioner kroner, kold krig og kraftig indblanding fra Dansk Folkeparti har det seneste stykke tid gjort koldkrigsforskeren Bent Jensen til genstand for en hed debat i medierne. Selv blæser Jensen på kollegernes sure miner, men er tilfreds med at have tidsånden med sig. »Min troværdighed ligger i mit arbejde«.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Polfoto
Foto: Polfoto

Foto: Polfoto

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Professor Bent Jensen, der som resultat af Dansk Folkepartis finansforlig med regeringen står til at få tildelt cirka fire millioner kroner til at forske i de indre konflikter i Danmark under den kolde krig, opholder sig p.t. i Italien, hvor han er ved at lægge sidste hånd på undersøgelsen 'Færøerne under den kolde krig' bestilt af det færøske landsstyre. Han kan således påberåbe sig lykkelig uvidenhed om proceduren omkring bevillingen, som har givet anledning til hævede øjenbryn hos kolleger og offentlighed.

Hvor langt er du med at formulere emnet for dit nye forskningsprojekt?

»Det har jeg formuleret for næsten et år siden, for jeg har været ude med raslebøssen længe hos nogle store private fonde. Arbejdstitlen er noget i retning af 'De indre forhold i Danmark under den kolde krig'. Det handler ikke om det militærstrategiske eller det forsvarspolitiske. Det har andre behandlet«.

Hvad med det specifikt russiske?

»Det kommer ind, fordi det kære parti (DKP, red.) havde ret tætte forbindelser til Sovjet. Og da det er en af de indre faktorer i Danmark, er det naturligt, at USSR kommer med. Den kolde krig drejer sig jo om forholdet til Sovjetunionen, som i perioder spillede en stor rolle. For det første blev det dér agentur (DKP, red.) holdt i snor derovrefra, og derudover var der en venskabsforening og nogle mennesker, som ikke var partiorganiserede, men som alligevel blev influeret af det, der skete derovre. Så USSR er en indre faktor, i den forstand at det kunne øve indflydelse på nogle partier og organisationer og foreninger, som spillede med i den indre danske koncert«.

Med andre ord: den sovjetiske indflydelsessfære i Danmark. Men hvad så med den amerikanske ditto?

»Jo, det er også med. Det er jo indlysende, at der sker en voldsom amerikanisering af det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Og der findes nogle fremstillinger af det, dog ikke særlig omfattende. Den side skal også med«.

USA-vennerne og Sovjetvennerne var vel næsten hinandens forudsætninger og legitimation?

»Jo, det er blandt andet det, jeg skal til at studere. Men de arbejdede på den anden side i hver sin sektor, har jeg indtryk af«.

Hvor meget fik du raslet sammen fra private fonde?

»Det var lidt pinligt, at jeg fik så mange afslag fra de store fonde«.

Det bekræftede vel din forventning?

»Nej, jeg blev egentlig meget forbløffet og skuffet. Jeg vil ikke nævne navne. Men jeg havde en kraftig fornemmelse af, at man synes, det her emne er så prekært eller varmt, at de helst ikke vil blandes ind i det. Det er et af problemerne ved vort lille, kære land, at der er meget lidt at hente uden for de statslige bevillinger«.

Du fik så cirka en halv million fra Jyllands-Postens fond, som du selv sidder i styrelsen (ikke at forveksle med bestyrelsen, red. ) for?

»Ja, det var lidt pinligt, at det var dem af alle, der skulle spytte i bøssen«.

Er det ikke tværtimod ret logisk?

»Jo, men selv om jeg er meget taknemmelig for pengene, havde det været rarere, om de var kommet fra et andet sted. Jeg synes, man kommer lidt tæt på sig selv. Og jeg gik da også uden for døren og søgte først efter at være blevet kraftigt opfordret«.

Den glemte lov
Beskriv dit projekt.

»Det fylder et par A4-sider, og jeg har det ikke på mig nu. Jeg har forsøgt at gennemtænke, hvad 'de indre forhold' vil omfatte. Og det er ganske meget: de indre politiske brydninger i partierne, fagforeningernes rolle, en interessant institution som hjemmeværnet, den offentlige mening, det vil sige medierne, herunder Danmarks Radio, for så vidt som det er muligt at rekonstruere. Så er der forlagenes profil og om muligt højskolernes og aftenskolernes udbud af undervisning. For at se, om der er et mønster i årene fra 1945 til cirka 1991«.

»Der ligger nok også et spændende materiale i Folketinget. Jeg forstår for eksempel ikke, at man aldrig har undersøgt det, man kalder femtekolonneloven fra 1952. (Femtekolonne: landsforræderisk virksomhed styret fra udlandet, red.). Den er der mange, der ikke kender, men den spillede en stor rolle og blev vedtaget af et meget bredt flertal. Jeg tror kun, det var kommunisterne, der var imod«.

»Den kolde krig var sådan set ikke engang indstillet under besættelsen. Socialdemokraterne hadede og frygtede jo kommunisterne og var meget, meget opmærksomme på, hvad de kunne finde på at gøre i ly af at være blevet bevæbnet i modstandskampen«.

Er de