Hans bog udkommer først om seks uger i USA, men han har allerede fået de første hade-breve. Og Mark Hertsgaard ved, at det formentlig kun bliver værre. Årsagen er, at han som amerikansk journalist og forfatter tillader sig at skrive en bog, som forklarer både amerikanere og ikkeamerikanere, hvorfor verdens sidste supermagt fascinerer millioner af mennesker verden over og samtidig får fråden til at stå om munden på lige så mange. Hvorfor Amerika er elsket og hadet. 46-årige Mark Hertsgaard kritiserer medierne for at være i lommen på ejerne og være magthavernes talerør. Han kritiserer demokratiet og valgsystemet. Han kritiserer den voksende, økonomiske ulighed i USA, hvor middelklassen skrumper ind, mens de meget rige og de meget fattige vokser i antal. Han er kritisk over for et land, der bruger 535 mia. dollar om året på underholdning. Et land, hvor bankerne årligt tilbyder forbrugerne fire milliarder kreditkort. Et land, som er miljømæssigt uansvarligt, og hvor seks ud af ti indbyggere er overvægtige eller direkte fede. »Det værste, der kan ske, når bogen udkommer, er, at de store medier ignorerer den«, siger Mark Hertsgaard, men det er der nu ikke meget, der tyder på, at de kan slippe af sted med. I hvert fald ikke hvis man skal tro den reaktion, forfatteren har fået, allerede før bogen er udkommet. »Fjols«, lyder en af de korteste mail til Mark Hertsgaard. »Ja, vi ignorerer Europa, og vi er i vores fulde ret til at ignorere Europa«, lyder en af de længere. »Vi har al mulig ret til at bombe de turbanhoveder tilbage til det 12. århundrede, hvor de hører hjemme«, lyder en af de mere bombastiske med henvisning til Osama bin Laden & co. Når angrebene på Hertsgaard kommer allerede nu, skyldes det, at den amerikanske forfatter havde et indlæg i den britiske avis The Guardian 11. september, hvor han skrev, at amerikanerne - her et år efter terrorangrebet - stadig ikke fatter, hvorfor nogle udlændinge er så forbandede på USA, og alt hvad det står for, at de er parat til at gribe til terror. Hvad er det værste ved amerikanerne? »I denne sammenhæng er det vel, at amerikanerne intet ved om resten af verden, og at de også er ligeglade. Og omvendt er resten af verden simpelthen nødt til at interessere sig for os. For mig at se er vi blevet vækket af 11. september. Jeg retfærdiggør ikke 11. september, naturligvis ikke, men episoden har vist, at vi amerikanere er blevet meget overraskede over den kritik, der er kommet af USA i forbindelse med 11. september«, siger Mark Hertsgaard. Chile 1973 Ifølge forfatteren har amerikanerne meget svært ved at forstå, at der skulle være nogen som helst sammenhæng mellem angrebet på World Trade Center og så den måde, amerikanerne har ageret på rundt om i verden de seneste årtier. Mark Hertsgaard ved, han lægger i kakkelovnen til sig selv, men alligevel drister han sig både i The Guardian og i sin bog 'Forklaring på Amerika' til at drage sammenligninger mellem USA's støtte til angrebet på Chiles lovligt valgte regering i 1973 og terrorangrebet på USA sidste år. Der var 28 år imellem episoderne, men de foregik begge 11. september, og de kostede begge godt 3.000 civile mennesker livet. »Selvfølgelig angreb Osama bin Laden ikke World Trade Center for at hævne det, der foregik i Chile i 1973, men bin Ladens handling er bare et symbol på, hvor forbandede folk er på USA rundt om i verden. Og amerikanerne forstår ikke, hvorfor folk bliver så forbandede, for mange aner ikke, hvad USA foretog sig i Chile eller i Guatemala.« Hvorfor ved de det ikke? »Vi lever i informationsalderen. Den hurtigste tidsalder nogensinde. Hele tiden skal alting være nyt-nyt-nyt. Det er jo ikke sådan, at disse fakta om Chile er helt ukendte, men når de ikke er en del af pensum på skolerne og universiteterne og ikke er en del af den almindelige viden i aviser og tv, så forsvinder de fra folks bevidsthed. Man trækker ikke de lange linjer tilbage, når de hurtige nyheder ruller forbi«. »Men de hurtige nyheder er ikke den eneste grund til, at det er sådan. Der er også politiske og ideologiske årsager. Når det gælder andre emner, bliver der igen og igen trukket linjer tilbage, når man repeterer, at USA reddede Europa under Anden Verdenskrig , og at det også var USA, der klarede ærterne under den kolde krig. Jo, når det er den slags, kan man godt trække linjerne tilbage«, siger Mark Hertsgaard. Håber på debat Det var ikke 11. september-aktionerne, der fik ham til at skrive bogen. Faktisk var han i gang længe før. Han fik ideen lige efter det amerikanske valg i 2000, hvor især den afsluttende valgfarce i Florida fik mange ikkeamerikanere til at spekulere på, hvad det egentlig var, amerikanerne havde gang i. Og mysteriet blev ikke mindre af, at det faktisk var Al Gore, der fik flest stemmer totalt. Oprindelig var bogen tænkt som en indføring i det amerikanske univers for alle andre end landets egne indbyggere, men i dag håber Hertsgaard, at bogen 'Forklaring på Amerika' også kan give anledning til en åben debat i USA, men om det sker, tør han ikke spå om. Han mener, amerikanernes problem i vidt omfang er, at de ikke kan se, der er noget problem. »Jeg får nu min bog ud på det måske mest prestigefyldte forlag i USA, Farrar, Strauss & Giroux, så på den måde får medierne svært ved at ignorere bogen, for alle kender forlagets liste af nobelpristagere, og alle holder øje med, hvad de udgiver. Det bliver derfor meget synligt, hvis de ikke tager stilling til den, men man kan aldrig vide. Vidste du for eksempel, at Naomi Kleins bog 'No Logo' (om mærkevarekulturen, red.) aldrig er blevet anmeldt i de toneangivende, amerikanske medier som New York Times og Washington Post?«, siger Mark Hertsgaard. Han mener selv, amerikanernes problem er, at de har glemt, hvad det egentlig var, landet skulle stå for. Blandt andet frihed og åbenhed. I stedet møder man ofte enhver kritik af USA med beskeden om, at hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, kan man bare forlade landet. Det er jo et frit land, som amerikanerne ynder at sige. »Ja, jeg fik selv den samme besked under Vietnamkrigen: Love it or leave it. Men det er netop ikke uamerikansk at modsige magthaverne. Faktisk er der få ideer, som er mere amerikanske, end modsigelsen. Vi har en forpligtelse til at gå imod vores regering, når vi mener, at den er på vildspor. I stedet siger amerikanerne, at kritikerne må skrubbe af, men det er jo ikke Amerika. Det er Rusland eller Kina. Jeg har været begge steder, og jeg vil ikke anbefale det til nogen«, siger Hertsgaard. Begyndende protest Han er ikke optimist på USA's vegne. Han nøjes med at kalde sig selv forhåbningsfuld, men siden han har afsluttet manuskriptet til sin bog, har han set spæde tegn på, at der er en bevægelse i gang i den amerikanske offentlighed. En begyndende protestbevægelse, der er opstået, fordi terrorangrebet 11. september har fået regeringen til at lukke af for den åbenhed i forvaltningen, som USA ellers er kendt og beundret for. Mere og mere holdes skjult for offentligheden. »Bibliotekarerne har protesteret over, at de er blevet forpligtet til at fortælle staten, hvad den enkelte låner af bøger på biblioteket, uden at bibliotekarerne må give denne oplysning videre til lånerne selv«, fortæller Hertsgaard, som også ser modbevægelser inden for retssystemet og inden for pressen. Ikke voldsomt, men bevægelsen findes. Trods alle USA's dårligdomme, som du skildrer i bogen, er mange stadig meget fascinerede af USA. Hvorfor? »Fordi Amerika har denne energi og vitalitet, som er uimodståelig. USA får masser af kritik fra ikkeamerikanere, men USA repræsenterer jo også alt det, på godt og ondt, vi ønsker os af komfort, spænding og selvforkælelse, selv om det ikke er godt for os. Men kom og fortæl mig, at vi ikke er fristet af det. Dette er en af årsagerne til, at vores kultur er meget populær. Vi er alle meget påvirkelige, når det gælder fænomener som ego og individualisme og ikke kun i negativ forstand«. »Jeg beundrer Europas sociale velfærdssystem, men der er også omkostninger ved det, som der er ved det amerikanske. Der er mindre ambition og stræben. Alt er mere statisk og fastgroet i Europa. Sikring af lønmodtagere er godt, men det skal - for nu at overdrive - også være muligt at fyre en mand, der bare kommer på arbejde for at ryge og sove. USA kan lære meget om fællesskabsfølelsen af Europa, der til gengæld kan lære om fremdrift og igangsætning af USA. Den slags får tingene til at rykke«, siger Mark Hertsgaard. Han har selv været freelancejournalist i 20 år. Kun afbrudt af to ansættelser på National Public Radio og Rolling Stone. Begge steder blev han fyret for at skrive noget, ledelsen ikke brød sig om. NPR syntes f.eks. ikke, det var morsomt, da han satiriserede over ærkeamerikanske McDonald's. Bush, den idiot Mark Hertsgaard mener, at USA lige nu har brug for to ting. Landet har brug for 'rigtige' venner, der fortæller magthaverne, når de er på vildspor, men landet har måske i endnu højere grad brug for at lytte til sin omverden. »Helt typisk holdt State Department i sidste uge en konference om antiamerikanisme i Washington. Op til 11. september. Det var dybest set en konference om, hvor gode vi var, og hvorfor verden ikke skulle være antiamerikansk. Sådan er det altid. Vi tror, vi ved bedst. Vi taler. Vi kender ikke de andres sprog, historie, kultur eller geografi, men vi ved alligevel, hvad der er bedst for dem«. »Egentlig har vi ikke et valg, for enten lærer vi at lytte, eller også stiger antiamerikanismen, og vi får flere aktioner som 11. september, øget udstødelse af tredjeverdenslande, problemer med sociale konflikter, våben, immigration og lignende. I den moderne verden kan enkeltlande ikke løse de store problemer alene«, siger Mark Hertsgaard. Inden han får USA og amerikanerne helt ud på et sidespor, beder han dog alle ikkeamerikanere huske på en ting: »Vi er 285 millioner amerikanere, og mange af os er faktisk oprørte over, at vi har denne idiot, George W. Bush, til præsident, og specielt i denne tid må man bede resten af verden huske på, at USA ikke er det samme som præsidenten«.