Det er mange måneder siden, hun kom hjem med sin mand og sine tre sønner. Men hendes store rejse til Syriens hovedstad Damaskus varmer stadig stemningen i københavnerlejligheden. Den fede damaskdug over spisebordet gløder stille i blå, gule, røde og brune farver i et dybt mønster fyldt med hemmeligheder. Dugen er egenimport fra Damaskus' gamle bydel, hvor Iselin C. Hermann boede og arbejdede med skrivebøger og fyldepen i otte-ni måneder sidste år. Torsdag udkom et helt konkret resultat af rejsen. Iselin C. Hermanns anden roman for voksne. Den første hedder 'Prioritaire', og den har også i udlandet vakt stor nysgerrighed, siden den blev udgivet i 1998. Den nye hedder 'Der hvor månen ligger ned'. Fem kritiske gennemskrivninger i forfatterens hånd har snøret indholdet ind til en 169 sider lang fortælling, der både er frodig, gådefuld og stramt struktureret - ligesom dugen på bordet. »Jeg har brugt arabesken som princip i romanen. Arabesken er organisk slynget og dog struktureret. Ornamenterne er frit voksende, men hænger også sammen. De avler hinanden, og de griber hinanden«, siger Iselin C. Hermann, der i romanen lader mange forskellige stemmer komme til orde i historien om den amerikanske journalist Samia, der rejser til Damaskus, hvor hun er undfanget. De fleste fortællere er mænd, som har været i Samias liv eller træder derind, mens hovedpersonen forsøger at forstå sin egen oprindelse bedre i Damaskus. Hver gang en ny fortæller kommer til, markeres det af et ord, der går igen - som en blomsterranke i en arabesk. En af mændene er sufimusikeren Jameel, som Samia forelsker sig i. En anden er forretningsmanden al-Nuqta, som hun får et forhold til og fascineres af, fordi hun ikke forstår ham. Nysgerrigheden er drivkraft »Forretningsmanden er en legemliggørelse af den del af det syriske samfund, jeg oplevede som tiltrækkende, men farlig. Han er hemmelighedsfuld, men også imødekommende. Han er elegant, men samtidig grum«. »Jeg boede alle de mange måneder i Damaskus, som er den mest rigt facetterede by, hvor 18 religioner lever side om side. Jeg blev mødt med den største venlighed, interesse og respekt. Men jeg ved jo godt, at jeg ikke kom helt ind under facaden. Især kvinderne er det vanskeligt at lære at kende«. 'Der hvor månen ligger ned ' kan læses både som spændingsroman, kærlighedshistorie, familiekrønike og rejseskildring. Men for Iselin C. Hermann selv er bogen først og fremmest en fortælling om forelskelse og om et møde mellem flere kulturer. Personerne er fiktive. Men mange af iagttagelserne er lige så reelle som de faktuelle oplysninger om den syriske hovedstad. Da Samia kommer til Damaskus fra New York, ser hun med det samme, hvor forskelligartet klædt kvinderne er i byen, hvor omkring 80 pct. af indbyggerne tilhører forskellige muslimske trosretninger. »Og så er der de to kvinder, der går lige ved siden af, og som er så tildækkede, at man ikke kan se, om de går forlæns eller baglæns. De sorte frakker går helt ned til jorden og helt op i halsen, hænder, ansigt, hår og hele hovedet er dækket til som et fuglebur om natten. Verden må se sort ud derindefra, og det må være besynderligt at gå med sin mor i den behandskede hånd og få nej på sit slikplageri fra en stemme et sted derinde i mørket«. Dame og gadedreng Sådan skriver Iselin C. Hermann i begyndelsen af romanen om Damaskus' kvinder, der forbliver en kilde til undren bogen igennem. Man ser dem for sig. Man kan mærke deres liv i baggrunden. Og man kan fornemme synet af kontrasten mellem de tildækkede kvinder og den høje, ranke, danske forfatterinde, som er en pudsig blanding af elegant dame og bramfri gadedreng. Men tæt på de syriske kvinder kommer man ikke. De forbliver en kilde til undren i romanen, som Iselin C. Hermann i øvrigt aldrig kunne have skrevet, hvis ikke hun havde undret sig. På den behagelige og begejstrede måde: »Jeg kan ikke skrive om mit eget, kedelige liv. Jeg er nødt til at have en undren. Min drivkraft var at prøve på at dykke ned i Damaskus' diversitet. Jeg tænkte, at det ville være min svendeprøve at indkredse noget af mangfoldigheden i byen«. Iselin C. Hermann er allerede i gang med endnu en bog. Ligesom 'Der hvor månen ligger ned' udvikler også den kommende sig i takt med, at hun skriver. »Jeg lærer først personerne at kende efterhånden. Men jeg kan ikke tale om, hvad jeg er ved at skrive. Det må man ikke, for så går det i stykker«.