Efter otte års arbejde og forsinkelser foreligger Else Henneberg Pedersens fordanskning af første bind af 'På sporet af den tabte tid' - Marcel Prousts monumentale erindrings-udforskning i 7 bind. 'Swanns verden', som bindet hedder, udkommer på det lille forlag Multivers. Da Else Henneberg indledte arbejdet i 1994, var det for Gyldendal. Men i 1998 opsagde forlaget kontrakten. Da manglede Else Henneberg ellers kun 20 sider. Man får hende dog ikke til at sige noget grimt om Gyldendal af den grund. Hun havde som sent debuterende og endnu uerfaren oversætter undervurderet opgavens tidskrav og kunne trods en god pris pr. ark (16 sider, red.) ikke opretholde den nødvendige indtægt. Derfor var hun nødt til at lave andre oversættelser ved siden af. Først da Else Henneberg i 1996 fik et treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond, kunne hun koncentrere sig om Proust. Derfor tog første bind fire år - og forlaget kunne ikke se i øjnene at vente lige så længe på de følgende. Det var en trøst for Else Henneberg, at Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, blev citeret i pressen for, at der intet var at udsætte på kvaliteten af oversættelsen. »Men jeg var da lidt ked af det. Jeg havde lige været på to måneders legatophold i oversætterkollegiet i Arles, og det var simpelt hen så inspirerende at sidde sammen med de andre oversættere. Dér fandt jeg ud af, hvor ensom man er til daglig«. »Vi kunne også hjælpe hinanden, for der var kun oversættere til eller fra fransk. Det havde været meget tungt for mig, men dér begyndte det at glide. Så jeg syntes, det gik rigtig godt og var så glad. Men forlaget skal jo tænke langsigtet, så jeg kan godt forstå det fra deres synspunkt«. Ordbogen »Det er meget svært i begyndelsen, når man oversætter sådan en forfatter. Jeg laver altid en ordbog, og det er selvfølgelig især tidskrævende til at begynde med«. Hver gang et vigtigt eller vanskeligt ord optræder, føjer Else Henneberg det ind i sin ordbog med sidetal og det danske ord, hun har oversat det med. »Så jeg har en kæmpe ordbog allerede ud fra første bind. De næste bind vil gå hurtigere«. Hvad gør man som oversætter, når ens oversættelse bliver 'aflyst'? »Forlaget Multivers var lige ved at starte på det tidspunkt, og de syntes bogen skulle ud og pressede på for at få manuskriptet. Men da turde jeg ikke rigtig. Selv om Johannes Riis havde sagt, at der intet var at udsætte på oversættelsen, var jeg lidt bange for at udsende den på et lille ukendt forlag. Så kunne folk tro, at den nok alligevel ikke var god nok til et etableret forlag. Desuden havde Gyldendal ret til manuskriptet i to år - og evt. til at finde en ny oversætter til de følgende bind«. Alle potentielle oversættere synes at være blevet kontaktet. »Men det er klart, at der ikke er nogen, der kan gøre det på de betingelser«. Efter tre år syntes Else Henneberg godt, hun kunne lade Multivers få manuskriptet. SværhedsgraderHvad er det med ham Proust, der gør det så svært at få ham oversat? »Der er sætninger af op til halvanden sides længde. Og så har han det meget fine stilistiske - lidt ligesom en krimi - at han starter med et eller andet, og så kommer der en hel masse indskud. Og til allersidst kommer så det, der er lagt op til. Der har den gamle danske oversættelse flere steder - for at gøre det mere mundret - flyttet det sidste op først i sætningen. Men så går spændingen jo tabt«. Else Henneberg oplæser med synlig glæde, hvad kritikeren Erik Skyum-Nielsen har skrevet i den nye oversættelses efterord: at det i forhold til den gamle oversættelse »er lykkedes oversætteren at fragte langt flere detaljer og betydningsnuancer velbeholdent over i det danske sprog«. Det er nemlig omplantningen, der er det svære, siger Else Henneberg - at få det danske ubesværet nok. Det er ikke, fordi Proust er svær at forstå. Else Henneberg har kun sjældent været i tvivl, og hun har så brugt sin gamle lærer François Marchetti som højeste instans. Ham kalder Henneberg »verdens bedste primære redaktør«. »Han kom til Danmark med Red Barnet lige efter krigen og har derfor lært dansk som barn. I tresserne flyttede han hertil. Han har kunnet hugge igennem og sige: »Det skal være sådan«, hvis jeg var i tvivl. Jeg skrev spørgsmål ned, efterhånden som jeg oversatte og sendte dem til ham sammen med min oversættelse«. Punktummer Else Henneberg har skelet til både den norske, den engelske og den svenske oversættelse af 'Swanns verden'. Og hun har haft mest glæde af den svenske. »Den norske er også god, men måske indimellem en anelse fri i forhold til originalen. Den har til gengæld fulgt Prousts punktummer - i modsætning til den svenske. På engelsk er mange af ordene de samme som på fransk. Men jeg har ikke læst de oversættelser - kun kigget i dem, når jeg var i tvivl«. Hvor strengt besluttede du at overholde sætningernes længde? »Så strengt som overhovedet muligt. Men nogle steder er man nødt til at gøre et eller andet. Jeg har også overholdt, at når der er parentes hos Proust, skal der også være parentes hos mig. Nogle af de andre oversættere har brugt tankestreger indimellem. Men da Proust også bruger tankestreger, må vi lade ham bestemme, om det skal være parentes eller tankestreg«. Hvilket dansk skal Proust oversættes til? »Ja, der er jo ikke noget, der hedder klassisk dansk, men det skal oversættes til et 'almindeligt litterært dansk' vil jeg kalde det. Der må selvfølgelig ikke forekomme ord eller betegnelser på ting, der ikke fandtes dengang«. En oversætters væsentligste kvalifikation er som bekendt hendes rækkevidde inden for sit modersmål. Else Henneberg bruger i vid udstrækning 'Ordbog over det Danske Sprog' i 28 (X 4) bind, som Gyldendal har stillet til rådighed. De står i arbejdsværelset på fjerdesalen på Amagerbrogade, som Else Henneberg deler med en smuk og kælen kat. Hun kunne 'sagtens' leve af sit arbejdslegat, som udløb for et par år siden. Hvis forlaget Multivers får fondsmidler til at fortsætte udgivelsen af 'På sporet af den tabte tid', vil Else Henneberg foretrække at få sit honorar som månedsløn. »Jeg har tænkt på, at man skulle udskifte den berømte kassedame, som man altid bruger, når man snakker månedsløn, med en oversætter. Mange af os oversættere ville være henrykte, hvis vi kunne holde en løn som en kassedame«.