Gerda Swane fortæller levende og medrivende om familiens liv på Malergården, om egne drømme, erfaringer og visioner. Den hvidkalkede gård ligger med eventyragtige kringelkroge, forskudte komplekser og gavlpartier gemt bag store træer og snurrige haveanlæg med bede fyldt med digitalis, gammeldags roser, valmuer, olympiske kongelys, georginer, brede buksbomhække og vekslende planer ned til Lammefjordens bred i Odsherred. Forældrene, malerparret Agnete og Sigurd Swane, byggede den i 1930erne et stenkast fra, hvor jordenes tidligere hovedhus og avlsbygninger lå. Malergården blev omdrejningspunkt for familiens liv, et kulturcenter, hvor en lang række af tidens kunstnere og kulturpersoner som Martin A. Hansen, Willy August Linnemann og Valdemar Rørdam kom og var. Vi mødes i atelieret. Der er højt til loftet. Atmosfæren i de hvide bygninger synes for øvrigt at svæve et godt stykke over niveau. Lofterne bæres af svær tømmer. Det var hendes mor, Agnete Swane, der tegnede Malergården, og tømmeret blev hentet i København. Gerda Swane har netop måttet skifte de over 30 år gamle kludetæpper, der lå under bordet midt i atelieret, ud og erstattet dem med nye. »Går det an«, spørger hun bekymret. Ved den ene endevæg står en række mere eller mindre færdige malerier på skyhøje staffelier. Lige i øjeblikket er hun ved at male portrætter af tre børn fra Hamburg. Tre bestillingsarbejder. Det er også her, at elever kommer for at få undervisning. Andre for at høre foredrag og diskutere. Samtalen om drømme og visioner får den statiske, kulturhistoriske ånd, som hviler over stedet, til at stå i kontrast til 70-årige Gerda Swanes forventninger til resten af tilværelsen. Måske har hun fået forløsning i bogen 'Swanerne på Malergården', som hun udgav på Gyldendals Forlag i september 2000. Bogen er en biografi over familiens liv, erindringerne om barndomsårene på stedet, om utallige rejser med familien i husvognen Casambu til Spanien gennem næsten 17 år, ungdomsårene på akademiet, kærlighedens og forelskelsens aflejringer og søgningen efter meningen med tilværelsen. Det sidste med strejftog gennem katolicismen, de sortes kirke i Amerika til et ultrakort besøg den i Den Apostolske Kirke, hvis fanatisme hun væmmes ved, og endelig en vedvarende tilknytning til en spirituel og filosofisk bevægelse, som hun senere kommer ind på som en betydelig del af sin tilværelse. Acceleration på livet »Mit liv har altid været meget accelererende«, siger Gerda Swane. »Jeg har mere travlt end nogensinde. Jeg føler, at jeg er i min bedste alder af mit liv«, fortsætter hun med en leende tilføjelse om, at »vi Swaner er måske længe barnelige og sent udviklede««. »Kunstnerisk har jeg fået nogle klare erkendelser om farver og kompositioner. Jeg har taget nye skridt i arbejdet med maleriet og føler, at det er blevet endnu mere spændende at male«. »Jeg har altid været på vej, men nogle ting samler sig inden i én, og man kommer til nogle erkendelser. Der noget, som er mere intenst for mig end tidligere, og man har samtidig en fornemmelse af, at livet ikke mere levner så god tid til at få drømmene realiseret. Derfor er man nødt til at vælge at koncentrere sig om de vigtigste ting«, siger Gerda Swane og henviser til nogle afhængighedsforhold, som på visse områder tidligere har begrænset hendes udfoldelsesmuligheder. »Det er, som om proppen er taget af flasken, og jeg igen kan rejse. Jeg har opnået en følelsesmæssig frihed, der ikke hindrer mig i at gøre det, jeg har lyst til. Jeg kunne for eksempel tænke mig at købe en autocamper og igen køre ud i Europa, som dengang hele familien kørte rundt i beboelsesvognen Casambu. Jeg har jo stort kørekort. Men det skal ikke være en af disse moderne, grimme autocampere. Der skal være træ på væggene, så jeg kan hænge billeder op«, smiler hun. »Jeg er allerede begyndt at rejse en del. De senere år har jeg været i Italien, Tyrkiet, Færøerne, USA og Canada, og jeg ville gerne til Grønland og ride på hest over Island med skitseblokken. Og til Orienten, hvor jeg aldrig har været. I det hele taget kan jeg godt lide at tage på opdagelse - også i min computer«. Hjemme er alle steder »Jeg lever ikke på nostalgien. Mit liv peger fremad. Det leves her og nu - og fremad. Selvom Malergården det meste af mit liv har været udgangspunktet, så er jeg ikke rodfæstet i den forstand. Jeg føler mig hjemme alle steder. Bare jeg har malergrejet med, så er det ligegyldigt, om jeg er her eller i en lille landsby i Sydspanien. For mig handler det ikke om, at jeg helst skal hjem i min egen seng og sove«, ler Gerda Swane. »Mine drømme ligger lag på lag. En af mine drømme er i højere grad at tilknytte mig eckankar, en filosofisk gammel religion, som ikke er dogmatisk eller fastlåst i noget bestemt. Den er fri og tilpasset både østens og vestens kulturer. Her kan man gennem meditation finde hvile til at udvikle sig. En fordybelse, som min travle tilværelse desværre ikke i øjeblikket levner mig tid til«, fortsætter hun og understreger sin tro på, at mennesket er i stand til at foretage sjælerejser op i højere bevidsthedslag. »Det handler om at udvikle sig. Vi er alle deltagere i et tandhjulssystem, hvor det enkelte menneskes udvikling ikke kun er en privatsag, men et led i fællesskabets udvikling. Og jeg tror på reinkarnation. Et menneskeliv ender ikke i ingenting«. Malergårdens fremtid En af de mere verdslige drømme handler om Malergårdens fremtid. Siden 70erne, da Gerda Swane overtog stedet, har hun haft et ønske om, at det bliver bevaret som et kulturcenter. Det er en drøm, som synes at skulle gå i opfyldelse i de kommende år. »I efteråret 1997 begyndte arbejdet med at oprette en fond, som skal sikre Malergårdens fremtid. Det blev til stiftelsen af Swanernes Fond Malergården, og målet er at skabe et museum«, fortæller Gerda Swane. Der er allerede udarbejdet en detailprojekt, som omfatter istandsættelse af gården, opførelse af tilbygninger til udstillingslokaler og kursus- og foredragsfaciliteter samt tilkørsels- og parkeringsforhold. På selve Malergården skal der indrettes mindestuer og gæsteboliger til kunstnere. De tre kommuner Trundholm, Dragsholm og Nykøbing har givet tilsagn om at yde driftstilskud, og nu venter man på hjælp til etableringsudgifterne fra Vestsjællands Amt. Derefter skal der yderligere søges midler hos forskellige fonde og erhvervslivet. Gerda Swane vil skænke Malergården og tilhørende jorder på nogle og tyve tønder land til fonden, ligesom hun sammen med broderen, billedkunstneren Henrik Swane, der også bor på Malergaarden, vil skænke en stor og kostbar samling af faren, Sigurd Swanes, malerier til en kommende selvejende institution. »Det er den nære drøm«, siger Gerda Swane.