0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DKP støttede ikke Hitler

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Historikerne Hans Kirchhoff og Aage Trommer kaster med udgivelsen af en stor samling dokumenter om kommunisterne under den tyske besættelse af Danmark nyt materiale ind i den fortsat hede diskussion om de danske kommunisters rolle og især partiets linie i perioden mellem besættelsen 9. april 1940 og Tysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941.

Ifølge Hans Kirchhoff giver materialet grundlag for klart at afvise påstande om, at kommunisterne i denne periode havde protyske og nazistiske sympatier. Men DKP, Danmarks Kommunistiske Parti, holdt en meget lav profil, tilføjer han. Til gengæld viser de mange dokumenter i den 658 sider store kildesamling med titlen 'Vor kamp vil vokse og styrkes', at tiden blev brugt til at opbygge et illegalt apparat til senere kamp mod den tyske besættelsesmagt.

»Det fremgår klart af direktiverne fra Moskva til DKP, at partiet skulle søge at holde sig legalt så længe som overhovedet muligt for at forberede sig på illegaliteten. Vi ved også, at partiet anskaffede et trykkeri, etablerede dækadresser til ledende medlemmer og gik i gang med andre forberedelser. Men hvor gode de var til på dette område at realisere instrukserne fra Moskva, er til gengæld usikkert«, siger lektor, dr.phil. Hans Kirchhoff.

Han er sammen med medudgiveren, lektor, dr. phil. Aage Trommer, blandt de førende historikere, når det gælder forskning og formidling af besættelsestidens historie. Blandt hans værker er en disputats fra 1979 om generalstrejkerne i 1943 og flere bøger og et utal af artikler og bidrag til radio- og tv-udsendelser om besættelsen.

Forvirring i luften
Men samtidig med forberedelserne til illegalitet kørte DKP mellem krigsudbruddet i september 1939 og det tyske angreb på Sovjetunionen i juni 1941 i lighed med den øvrige kommunistiske bevægelse en voldsom kampagne mod de 'britiske krigsmagere', som blev fremstillet som hovedansvarlige for den 'imperialistiske krig'.

Arbejderklassen og de neutrale lande som Danmark havde intet at gøre i dette foretagende, lød de kommunistiske paroler fra Den Kommunistiske Internationale, Komintern i Moskva, og DKP-hovedkvarteret i Griffenfeldsgade på Nørrebro i København.

Disse paroler skabte forvirring i DKP og andre kommunistiske partier, og i flere partier var der voldsomme diskussioner af direktiverne fra Moskva. De bidrog sammen med partiernes støtte til de sovjetiske anneksioner og for eksempel krigen mod Finland til at isolere kommunisterne, som ved krigens udbrud optimistisk sat havde 5.000 medlemmer og ved valget i 1939 fik 2,4 procent af stemmerne.

»Det var denne linie, som gav anledning til karikaturtegninger, hvor man ser den danske nazileder Frits Clausen og DKP-formanden Aksel Larsen hånd i hånd eller på tandemcykel. Men disse tegninger skyder helt ved siden af, for både de nye og tidligere materialer viser klart, at kommunisterne indstillede sig på muligheden af et opgør med den tyske besættelsesmagt. Ny international kommunismeforskning afviser også koldkrigsopfattelsen af et samarbejde mellem Tyskland og de kommunistiske partier«, understreger Kirchhoff.

Komintern og dermed de kommunistiske partier får en mere afklaret holdning fra midten af 1940. De første instrukser fra Moskva, for eksempel et længere direktiv fra 16. april 1940, altså kun en uge efter den tyske besættelse af Danmark, understreger nødvendigheden af at forberede den illegale kamp, og Komintern fremhæver nødvendigheden af kampen for national selvstændighed.

Men der var også en anden virkelighed for kommunisterne end direktiverne fra Moskva. »Vi har blandt andet fået materialer fra flere private arkiver, og de gør det muligt at vise aktiviteterne i partiet helt nede på græsrodsplan, efter at illegaliteten blev en realitet, lige fra problemerne med at indsamle penge til aktiviteterne til instrukser om livet i illegalitet. Hermed viser materialerne også noget om politisk kultur og den særlige kultur i det kommunistiske parti«, siger Hans Kirchhoff.

Med illegaliseringen af partiet i sommeren 1941 træder det nationale tema mere og mere i forgrunden, og hermed knytter kommunisterne an til folkefront-strategien fra 1935, altså samarbejde med alle demokratiske kræfter for at sikre demokratiet og national selvstændighed. Denne linie gør det gradvist muligt for kommunisterne at fremstå som en samlende kraft med stor indflydelse i Danmarks Frihedsraad fra 1943.

Men samtidig mister partiet aldrig blikket for en social omvæltning frem for revolution. Det går igen i partiets symboler, for eksempel indsamlingsmærker med nationale symboler. Denne linie slog helt igennem fra sommeren 1941. Men allerede i februar 1941, før illegaliteten, advarede Komintern i et direktiv de danske kommunister mod at isolere sig i forhold både til socialdemokrater og borgerlige kræfter.

Moskva forudser nemlig dannelsen af en bred modstandsblok, som omfatter både borgerlige og socialdemokrater, og kommunisterne skal søge indflydelse i en sådan blok, hedder det i direktivet.

Vendingen kom altså før sommeren 1941, hvilket den franske kommunismeforsker, Pierre Broue, også understreger i sit autoritative værk, 'Histoire de l'Internationale communiste. 1919-1943', som udkom i 1997. Han taler om en vending allerede i løbet af 1940.

»Fra sommeren 1940 er Kominterns politik mere nuanceret og mere anti-Hitler, end man har sagt det for hurtigt og for tit«, skriver Broue, som hører til den stærkt antikommunistiske del af de franske kommunismeforskere.

Spørgsmålet om magten
Partiets fastholden af det socialistiske perspektiv rejser et spørgsmål, som kildesamlingen ikke belyser, nemlig kommunisternes strategi efter afslutningen af krigen.
Frem til vinteren 1943-1944 var kommunisterne den dominerende modstandsorganisation.

På det tidspunkt kom major Flemming Muus tilbage fra London med instrukser om at skabe en bred undergrundshær, og hermed mistede modstandskampen sin elitære karakter, fordi den indtil da havde været domineret af kommunisterne, Konservativ Ungdom, KU, og Dansk Samling, mener Hans Kirchhoff.

Men partiet spillede fortsat en både kvantitativt og kvalitativt stor rolle, som også fik betydning ved befrielsen. For eksempel har spørgsmålet været rejst, om kommunisterne forestillede sig en magtovertagelse ved væbnet kamp. Det tror Hans Kirchhoff ikke på.

Modstandsbevægelsen var splittet, og partiets ledelse ville videreføre folkefrontsstrategien og sikre sig maksimal indflydelse i et befriet Danmark, mener han med henvisning til både åbne kilder som partibladet Land og Folk samt lukkede kilder. Et godt eksempel på denne linie med et demokratisk perspektiv er professor Mogens Fogs memorandum fra 1. februar 1943 til partiledelsen om politikken efter befrielsen, som er aftrykt i bogen.

Et andet spørgsmål går på kommunisternes holdning, hvis den røde hær havde befriet Danmark. »Nu er vi ovre i rent hypotetiske spørgsmål, og besvarelsen af dem må ses i lyset af Stalins politik. Som enhver anden stat var Sovjetunionen interesseret i at maksimere sin indflydelse og prestige, men materialer fra Moskva indikerer, at Moskva opfattede Danmark som britisk interessesfære, og at han på det tidspunkt ikke ønskede en konfrontation med Storbritannien eller USA.

»Men som sagt er det rene hypoteser, og man skal være forsigtig med at projicere diskussioner og problemstillinger fra den senere kolde krig tilbage på situationen i 1945«, understreger Hans Kirchhoff.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere