0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Under hashtågerne ligger kærligheden

Jakob Ejersbo frygtede filmatiseringen af sin 420 sider lange roman 'Nordkraft', som instruktøren Ole Christian Madsen har premiere på fredag. 200.000 danskere skal se filmen om Aalborgs pushere og småkriminelle, før den løber rundt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Alvorlige ser de ud, de to herrer bag 'Nordkraft' som bog og film, Ole Christian Madsen (tv) og Jakob Ejersbo. Ideerne til historierne om personerne i Aalborg er ellers rigeligt løsslupne. Foto: Thomas Borberg

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det handler om 'Nordkraft', så vi starter i Nordjylland.

Her sidder filminstruktøren Ole Christian Madsen og forfatteren Jakob Ejersbo en dag på Vesterbro Bodega i Aalborg. De laver det, man nu laver på en bodega.

'Filmen holder ikke'
På et tidspunkt kommer værten over til deres bord og smækker to pilsnere på bordet. De er på husets regning.

»Kraftedeme en god bog«, siger han med henvisning til Jakob Ejersbos roman 'Nordkraft', der foregår i Aalborg.

»Men det med den der film, det holder overhovedet ikke«, fortsætter værten.

Skeptisk i starten
Ole Christian Madsen siger ikke noget. Det er ham, der har ansvaret for 'den der film', som de netop da er ved at optage i byen.

Både han og Jakob Ejersbo husker det tydeligt.

»I starten var han nu også ret skeptisk over for bogen«, siger Ejersbo i dag, mange måneder senere.

Umulig konstellation
På sin egen kantede måde sætter bodegaværten imidlertid fingeren på et centralt punkt, for hvis vi spoler tiden to et halvt år tilbage, ville Jakob Ejersbo og Ole Christian Madsen formentlig have været en af de mest umulige konstellationer i dansk film.

Forfatteren, der ved lanceringen af romanen 'Nordkraft' i 2002 sagde, at film overhovedet ikke var noget for ham.

Og da slet ikke dansk film, hvor publikum altid skulle forlade biografen med en rar fornemmelse i maven.

Og filminstruktøren, der i årevis havde forsvoret, at han nogensinde skulle komme til at stå bag filmatiseringen af en bog.

Hårdt ramt af karaktererne
Men nu sidder de her så alligevel en tirsdag eftermiddag i Filmhuset i København, kun tre dage før 'Nordkraft' har premiere i 56 danske biografer.

»Jeg læste romanen, da den udkom, og jeg blev meget hårdt ramt af de tre karakterer i bogen«.

»Det er personer, der ligner nogen, jeg har mødt i mit eget liv. Det er også personer, jeg kender fra mig selv«.

»Jeg kender Marias længsler, Allans ønske om at starte forfra og jeg kender Stesos destruktive flugt«, siger Ole Christian Madsen.

Pusher-frau
Han taler om romanens tre personer fra Aalborgs småkriminelle miljø, hvor Maria i sin flugt fra en omklamrende mor er havnet som pusher-frau hos taberen Asger.

Om Allan, der kommer tilbage til Aalborg og forsøger at lægge sin kriminelle fortid bag sig. Og om den intelligente og belæste narkoman Steso, der efterhånden kun kan se udgangen på det hele.

»Vi venter alle sammen på, at noget større og bedre rammer os en eller anden dag«, som Steso siger i filmen.

For meget papir
Filmen handler om tre personer, som langt over 100.000 danskere allerede kender, fordi de har læst Jakob Ejersbos i dag meget succesrige fortælling om den nordjyske provinsbys let eksotiske underverden engang i 1990'erne. At det skulle gå bogen så godt, var der imidlertid ikke meget, der tydede på i eftersommeren 2002.

»Forlagets salgsmand kom hjem med mindre end 500 bestillinger, og de satte førsteoplaget ned, fordi de ikke ville risikere at stå tilbage med alt det papir«, fortæller Jakob Ejersbo.

Opfattelsen af bogen skulle dog hurtigt ændre sig. Så snart de første positive anmeldelser blev trykt, blev både boghandlere og læsere overbevist om, at der var tale om andet og mere end en 'narkomanroman' fra en provinsiel tidslomme, hvor luften er så tyk af tjald, at selv pushernes hunde bliver skæve.

Fascination på fribillet
»I bogbranchen ved man jo godt, at det er kvinder på plus fyrre, der læser, og er det sådan en historie, de vil have? Nej, for det lyder ikke særlig lækkert, vel? Så ud fra den synsvinkel var bogen næsten en født fiasko«.

»Jeg skal vel ikke klappe mig selv på ryggen, men nu gør jeg det alligevel, for når den er blevet læst, skyldes det vel, at det ud over at være en god bog også er en bog, der handler om noget, man kan genkende, selv om man overhovedet ikke har været i kontakt med den form for liv«.

»En del af det at være kulturforbruger er jo også, at man på en slags fribillet kan få lov til at fascineres af det anderledes uden at være nødt til selv at opleve det«, siger Jakob Ejersbo.

Han indrømmer gerne, at det var med bange anelser, han i sin tid solgte sin bog til filmatisering, for han var fra første øjeblik klar over, at man kun med en voldsom beskæring ville kunne presse de 420 siders handling ind i en film på to timer. »Jeg er glad for, at filmen bevarer de tre historier og at stemningen fra bogen er bevaret, og det er godt, at filmen nu handler om kærlighed og ikke om stoffer«, siger han.

Hvorvidt anmelderne er enige i det sidste synspunkt, skal blive interessant at se, men Ejersbo ligger her på linje med Ole Christian Madsen, der i høj grad ser 'Nordkraft' som en film om almenmenneskelige problemer og følelser i stedet for en film om et misbrugermiljø.

Stofferne er kun klangbund
»Jeg ser det som en film om tre mennesker, hvor optikken er sat ind på deres kærlighed, deres søgen efter identitet og deres jagt efter en eller anden mening med det her. Og jeg ser de tre historier som den samme historie med den samme kerne«.

»Man kan ikke komme bort fra, at stofferne skaber en klangbund for historierne, for det er et miljø, hvor stofferne er iøjnefaldende og tilgængelige, men historierne kunne lige så godt foregå i et andet miljø. Eksempelvis i et børsmæglermiljø«.

»Man kunne have en børsmægler, der kom godt skamredet og ødelagt hjem efter at have brændt formuen af i Asien, hvorefter han skulle starte forfra på Børsen i København. Jeg håber, at man som tilskuer kan identificere historierne som noget, der ikke bare er junkiehistorier, og da jeg læste 'Nordkraft', læste jeg den heller ikke som junkie- eller rockerhistorier«, siger Ole Christian Madsen.

Ikke en junkiefilm
Han er - for nu at sige det mildt - lidt træt af, at filmen bliver beskrevet som en junkiefilm, og han mener, at enhver film i Danmark, der ikke handler om middelklassen bliver rubriceret som en miljøfilm. »En film, der foregår blandt skolelærere, ville man jo ikke kalde en skolelærerfilm«, siger Ole Christian Madsen.

Filmen er sine steder klippet, så man får associationer til musikvideoer, og brugen af nyere og ældre rockmusik er massiv. Biografgængerne kan høre alt fra The Raveonettes til Gasolin og Nephew. »Jeg har ikke på noget tidspunkt haft en målgruppe i tankerne, men nogen vil nok kalde den ung i udtrykket på grund af tempoet og musikken«, siger Ole Christian Madsen.

Han har ikke brugt Jakob Ejersbo i arbejdet med manuskriptet til filmen, for fra starten meldte forfatteren pas.

»Jeg ville hellere i gang med min nye bog, og jeg kunne nemt se mig selv som den mavesure forfatter, der sad ovre i hjørnet og råbte, nej, det må I ikke skære væk, for det er meget vigtigt. Min bog foregår i årene 1990, 1992 og 1994, og det bliver i filmen til en historie over fem dage i nutiden«.

»Allerede der ville det være gået galt for mig, men på den måde kan Ole Christian få de tre personhistorier bundet sammen i noget, der minder om et plot. Jeg så filmen for tre måneder siden i en næsten færdig version, og jeg havde det rigtig godt med den, selv om jeg havde svært ved at vurdere den, hvad jeg i øvrigt stadig har. Men jeg har set filmen med en vis grad af lettelse, for selvfølgelig er man bange for, at det skal blive noget skidt«, siger Jakob Ejersbo.

Skåret dybt
Ole Christian Madsen har skåret dybt i bogens 420 sider, men Jakob Ejersbo synes ikke synderlig mærket af, at hans egen historie om narkomanen Steso er vendt fuldstændig om i bogen, at narkomanens ellers så centrale begravelse helt er forsvundet eller at der er tilføjet handlingen et helt nyt element, en narkotransport, der ender spektakulært på Limfjordsbroen, for at få alle personhistorier til at hænge sammen i en nutidshistorie.

»Når det går at flytte historierne 10 år frem til i dag, så er det jo også, fordi alle provinsbyer de seneste 30 år har haft stofmisbrugermiljøer af denne her slags«, siger Jakob Ejersbo.

Først for nylig har han læst det manuskript, der indeholder filmversionen af 'Nordkraft'. »For nylig bladrede jeg lidt i det, og jeg er glad for, at jeg ikke havde set det tidligere. Det lignede jo lort. Der var intet liv, ingen følelser. Helt tørt«, siger han.

Ole Christian Madsen nikker. Ja, det er nogenlunde sådan, et filmmanuskript ser ud, og han kan tydeligvis godt forstå, at Ejersbo har været chokeret over at se sin ordrige historie barberet ned til helt nøgterne konstateringer. »Jakob ville jo ikke være med fra starten, men jeg er glad for, at han senere er blevet en del af filmen og har været ud på settet for at følge optagelserne«.

»Man bliver jo nysgerrig«, siger Jakob Ejersbo, hvis interesse ikke blev mindre, da vennerne fra Aalborg begyndte at ringe for at fortælle, at Ole Christian Madsen og resten af filmholdet konstant blev set i det nordjyske gadebillede.

Premierenerver
»Som forfatter har man det lidt som forsidepassageren i en bil. Det nytter ikke noget, at man sidder og dirigerer eller bremser med fødderne i bunden af bilen. Man kan lige så godt læne sig tilbage i sædet og nyde turen«, siger Ejersbo, som allerede har været til gallavisning i Aalborg med filmen, og interessen op til den egentlige premiere er meget stor i Limfjordsbyen.

Der skulle allerede nu være udsolgt til forestillingerne de første ti dage, og Ole Christian Madsen håber, tendensen holder på landsplan, for der skal 200.000 danskere i biografen for at se Steso og co., hvis filmens budget på 18,6 mio. kr. skal løbe rundt.

Hos instruktøren er premierenerverne efterhånden til at tage og føle på, og han indrømmer åbent, at dagbladsanmeldelserne betyder meget for ham. Han kan da heller ikke dy sig for at fiske efter, hvad Politikens anmelder skriver, men på dette tidspunkt foreligger anmeldelsen endnu ikke.

»Jeg tror aldrig, jeg har fået mere end tre hjerter i Politiken«, siger Ole Christian Madsen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts