For tre år siden valgte nordmændene deres norske yndlingsbog. Vinderen blev hverken Knut Hamsuns ’Markens grøde’, Henrik Ibsens ’Peer Gynt’ eller Sigrid Undsets ’Kristin Lavransdatter’. De fik alle hæderlige placeringer som nummer to, seks og tre, men den mest elskede roman var ’Mengele Zoo’ af Gert Nygårdshaug. Hverken romantitlen eller forfatteren vil formentlig sige hovedparten af de danske læsere ret meget, for Nygårdshaug er aldrig rigtig slået igennem i Danmark, og ’Mengele Zoo’ når først nu – med mere end tyve års forsinkelse – frem til de danske læsere. Og hvad er det så, der i dén grad har ramt ind i hjertekulen hos de norske læsere? En økologisk terrorist Det er historien om Mino, en lille dreng et sted i Brasiliens jungle, hvor han af sin far lærer at fange regnskovens mest sjældne og farvestrålende sommerfugle. En dag kommer han hjem og finder landsbyen udslettet. Mino er den eneste overlevende. Forbryderne er de store, multinationale selskaber, som med god hjælp af korrupte, lokale magthavere brænder skoven ned og fjerner de indfødte fra jordens overflade, så de selv kan overtage skoven. Utilsigtet føder de korrupte og kapitalen dermed en økologisk terrorist. Efter at være gået frygtelig meget ondt igennem beslutter Mino sig for at hævne sin landsbys udslettelse og stoppe mordet på den sydamerikanske regnskov.
Mariposa-bevægelsen er født. Sammen med tre venner rejser Mino som ung verden rundt og hævner sig på de onde – og hver gang efterlader de sig billedet af en blå sommerfugl. Brutal virkelighed Mariposa-bevægelsen og dens terrorhandlinger er frit opfundet, men alle de øvrige forbrydelser er hentet lige ud af den brutale virkelighed, forsikrer Gert Nygårdshaug i dag. »Da jeg havde skrevet romanen færdig, tænkte jeg, at det jo var tragisk, for virkeligheden var meget værre, end jeg kunne beskrive den i ’Mengele Zoo’«, fortæller den norske forfatter under et besøg i København. Faktisk var det ikke engang meningen, han skulle have skrevet en roman om økologisk terrorisme.
