Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Motiv. Stefan Ahnheim er interesseret i moderne forbrydere, der vil være spektakulære. Mordere med en pla. Ikke fulde ægtemænd, der slår konen ihjel og ruller hende ind i tæppe.
Foto: Ditte Valente

Motiv. Stefan Ahnheim er interesseret i moderne forbrydere, der vil være spektakulære. Mordere med en pla. Ikke fulde ægtemænd, der slår konen ihjel og ruller hende ind i tæppe.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Krimiforfatter: »Folk tror, det er nemt at skrive en krimi«

Den danske virkelighed har en central placering i svenske Stefan Ahnhems debutbog.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En stor, stærk mand bliver fundet død på en skole.

Engang var han klassens ledeste satan. På liget ligger et klassefoto, hvor hans ansigt er afmærket med et sort kryds. Hans hænder er savet af med en fukssvans, og før sin død har han brækket fortænderne i forsøget på at dreje dørhåndtaget for at hente hjælp. I tiden efter mordet dør hans gamle klassekammerater en efter en.

Sådan tegner den 47-årige svenske krimiforfatter Stefan Ahnhem handlingen op på de første sider af sin roman ’Offer uden ansigt’.

Forfatteren ved, at han allerede her har fået mange krimielskere på krogen i sin roman om politimanden Fabian Risk, men han er samtidig klar over, at han har skabt sig selv et stort problem, for hvordan får han overbevist sine læsere om, at de ikke på forhånd har gennemskuet handlingen, og at de derfor bliver nødt til at læse de følgende 470 sider for at få svaret på krimigåden?

»Man skal jo være sig bevidst om, at ens læsere formentlig har læst flere bøger, end man selv har. Jeg er optaget af at skrive. De er optaget af at læse, så de har set de fleste historier før«, siger Stefan Ahnhem.

Som han selv gør opmærksom på, kan en krimiforfatter i dag ikke tillade sig at præsentere en mistænkt allerede i begyndelsen af en roman, for så vil læseren straks sige, at ham eller hende kan det i hvert fald ikke være.

»I stedet skal man måske lege med læseren og antyde, at det alligevel godt kunne være den første mistænkte«, siger Stefan Ahnhem.

På samme måde kan læseren i hans debutroman spekulere over, hvorvidt alvorlig mobning i en skoleklasse nu også er det vigtigste, der kan overgå nogen i en gruppe af unge mennesker, ligesom de kan begynde at spekulere over, hvad de selv har set eller måske endda har lukket øjnene for i løbet af deres egen skoletid.

Det værste fortrænger vi

»Min bog er historien om en politimand (Fabian Risk), som kommer tilbage til sin hjemby, og spørgsmålet er så, hvor meget han kan huske fra den tid, og hvor meget han og andre har fortrængt. Det interesserer mig, for det er noget almengyldigt«, siger Stefan Ahnhem.

Hvis du ikke lige synes, du kender krimiforfatterens navn, er der gode grunde til det. ’Offer uden ansigt’ er Stefan Ahnhems debutroman, men for krimielskere vil der måske alligevel ringe en klokke, for han har de seneste ti år leveret historier til flere af de krimier, som har kørt over tv-skærmene, heriblandt flere historier om Kurt Wallander og Irene Huss, som Henning Mankell og Helene Tursten har leveret ideer eller romanoplæg til.

Selv om han i alle årene har haft nok af arbejde i filmbranchen, begyndte Stefan Ahnhem imidlertid at mærke frustrationerne. Dels over at være nærmest usynlig som manuskriptforfatter. Dels over filmbranchens indbyggede begrænsninger.

»Historierne måtte højst vare 90 minutter, og selv om vi havde succes, blev budgetterne mindre og mindre for hvert år. Desuden havde jeg lyst til at skabe mit eget historieunivers, for der var jo en masse ting, jeg aldrig kunne få lov til, hvis det for eksempel handlede om Wallander. Jeg skrev engang en episode, hvor en af hans operaplader gik i hak, hvorefter jeg fik ham til at lytte til noget contemporary musik, men jeg måtte skære det hele ud igen, for sådan var Wallander ikke. I min egen bog kan jeg skrive, hvad jeg har lyst til«.

Flytter til København

Foreløbig er Ahnhems personlige projekt lykkedes til overmål. Krimiserien om politimanden Fabian Risk var solgt til udgivelse i 11 lande, før den første roman havde verdenspremiere i Danmark 2. juni, og de fire første bøger i serien er desuden solgt til Nordisk Film.

Den første bog i serien, ’Offer uden ansigt’, foregår i Helsingborg, men den foregår i høj grad også i København, idet politienheder på hver sin side af Øresund skiftevis samarbejder og modarbejder hinanden i opklaringen af det voksende antal drab i Helsingborg.

Også fremover er det hensigten, at der skal være en tilbagevendende reference til Danmark, og det skyldes ikke kun, at Stefan Ahnhem om to år har tænkt sig at slå sig ned i København med sin danske kæreste. Det skyldes også, at han gerne vil skrive sin helt egen version af den danske virkelighed frem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Inspireret af 'Riget'

»Jeg skal nok lade være med at sammenligne mig med Lars von Trier, men han havde jo i tv-serien ’Riget’ den svenske læge, der stod og skældte ud på danskerne, mens han kiggede hjem mod Sverige. Jeg kunne godt tænke mig, at jeg i min serie kunne sige nogle ting om danskerne, som de måske ikke selv kan sige«, fortæller forfatteren.

Allerede i seriens første bind har en af de danske romanpersoner fået en langt større rolle, end han selv havde forudset. Politikvinden Dunja Hougaard fra København faldt i så god jord hos Ahnhems svenske forlægger, at han bad om at få hende skrevet længere frem i historien.

»Jeg havde slet ikke planlagt, at hun skulle være med i historien. Hun voksede bare frem«, siger Stefan Ahnhem. Han sagde dog uden tøven nej til sin forlæggers ønske om at give sin danske karakter mere plads tidligt i historien.

»Det havde været o.k., hvis min historie var blevet bedre af det, men når man nu har et krimipublikum, som har læst alt, så skal man ikke bare følge de sædvanlige regler om, at de skal have mødt alle bogens karakterer i løbet af de første 50 sider«, siger Stefan Ahnhem.

Forfatteren elsker selv krimier, men han ved også godt, at hans debut kommer på et tidspunkt, hvor der hos visse anmeldere begynder at være en vis træthed over for genren.

»På en måde har bølgen jo toppet. I udlandet er man stadig begejstret, men i Sverige siger man i stedet: 'Endnu en krimiforfatter – prik, prik, prik’. Havde det nu været en fodboldspiller, havde man jo ikke sagt: 'Endnu en Zlatan …', for man ville hellere end gerne have så mange Zlatan'er som muligt. Hvorfor kan man ikke bare være glade, for Jo Nesbø skriver jo ikke som Stieg Larsson eller Mons Kallentoft eller Jussi Adler-Olsen«.

Skepsis

Hvor kommer denne skepsis fra?

»Den ene årsag er janteloven. Noget andet er, at folk tror, det er nemt at skrive en krimi. Det er det ikke. Men folk tror, de bare kan sætte sig og skrive en krimi, blive millionærer og bagefter købe sig drømmehuset. Når man taler med folk, har man på fornemmelsen, at alle sidder og skriver på en krimi. Det er lidt som i Hollywood, hvor alle egentlig mener, de er skuespillere eller manuskriptforfattere, selvom de faktisk arbejder på McDonald's«, siger Stefan Ahnhem.

Trods sin mangeårige erfaring med at skrive filmmanuskripter har han sagt nej til at skrive manuskriptet til filmversionen af historierne om Fabian Risk. Den opgave kommer til at ligge hos Martin Zandvliet, som instruerede filmene ’Dirch’ og ’Applaus’. Zandvliet skal også instruere filmene om Fabian Risk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Han er i gang med at skrive manus, men samtidig er han i gang med sin tredje spillefilm, så manuskriptet er nok ikke færdigt før til næste år. Desuden skal filmen også finaniseres, og det vil nok gå lidt nemmere, hvis det forinden går bogen godt«, siger Stefan Ahnhem.

Foreløbig må han vente i spænding. ’Offer uden ansigt’ bliver udgivet i Holland i næste uge. I Sverige er udgivelsen lagt 25. juni.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden