László Krasznahorkai er høj med skulderlangt hår og tindrende blå øjne. Der er en aura af ro omkring ham. Han er ikke et menneske, man opfatter som moderne, men ligner snarere en vismand, der lige er kommet ud af en troldeskov.
Og det er han på en måde også. Først for nylig er hans forfatterskab blevet slynget ind på den litterære verdensscene, hvor han sammenlignes med giganter som Dante, Gogol, Proust og Kafka.




























