Så kom sidste bind. Med korte og lange artikler, illustrationer og fotos af alt fra 'Vandrebog' til 'Åver'. 13.000 sider er det blevet til, siden første bind kom på gaden i 1994. Og bind nummer 21 er allerede på vej med tilføjelser, der skal ajourføre den første udgave. 4.000 mennesker og ti års arbejde ligger forud for Danmarks nye nationalleksikon, som også har været genstand for kritiske røster. Nogle har påstået, at det ikke er en rigtig encyklopædi, andre har kritiseret en alt for venlig tone over for kold-krigstidens kommunister. Jørn Lund er chefredaktør og direktør for Danmarks Nationalleksikon, et datterselskab af Gyldendal, som udgiver værket. Hvem er jeres målgruppe? »Det er mennesker, som ikke er tilfredse med bare at læse overskrifter og høre en halv radioavis. Folk, som ikke synes, det er nok at få et glimt af aktualitet, men som ønsker at komme bag om tingene. Men de repræsenterer overraskende en mere social spredning, end vi havde regnet med. De behøver bestemt ikke at have taget en lang uddannelse, men har et erkendelsesbehov, som man ikke kan studere sig til«. Hvad var målsætningen for salget? »På et tidligt tidspunkt regnede vi ud, at vi skulle sælge 25.000 sæt, for at det kunne køre rundt, og det har vi allerede overtrumfet med 10.000. Det er tilfredsstillende, men jeg ville godt have haft en lidt større udbredelse, og her tænker jeg ikke bare økonomisk«. Om et år kommer første supplementsbind. Kan vi forvente, at der kommer flere? »Det kommer an på, om der viser sig at være behov for det. I Sverige har de allerede lavet fire bind, og i Norge kommer der et hvert andet år, så det tyder på, at der blandt køberne er en interesse for det. Nu kommer der foreløbigt et, hvor vi får opdateret de første artikler, så de svarer til de seneste bind. TerrorismeKan du give nogle eksempler på tilføjelser? »Det er klart, at man får lyst til at skrive en ordentlig artikel om terrorisme. Der er selvfølgelig en i forvejen, men den er ikke ajourført. På samme måde har vi en meget rost artikel om EU. Men vi kan ikke komme bort fra, at den er skrevet midt i 1990'erne, og der er jo sket noget siden da. Det kunne også være noget om forfatterskaber, der har udviklet sig og nye nobelpristagere. Og så skal vi have slået nogle af de mennesker ihjel, som ikke lever længere. Hvor længe har sådan et værk sin gyldighed set i forhold til udviklingens hastighed? »Nogle artikler skal hele tiden justeres, mens andre er langt mere slidstærke. Jeg har selv Salmonsens, som på ingen måde er ubrugeligt. Men jeg er holdt op med at slå artikler op om alverdens lande, for det er én gang etnocentri og forherligelse af den hvide race. Det er uudholdeligt at læse om afrikanske stammer og folkeslag øst på, for teksten er ligesom båret af et andet syn på fremmedhed, end det vi har i dag«. »Det er langtfra alt, der forældes. Mælkebøtten og bøgetræet vil stadig være mælkebøtten og bøgetræet. Og med tiden vil det heller ikke være et ringe eftermæle at få, hvis vi bliver efterspurgt som et udtryk for, hvordan vi tænker på det tidspunkt, vi lever nu«. Hvad er forskellen på Encyklopædien og de andre leksika? »Encyklopædi er en gammel genre med bestræbelse på at rumme alverdens viden inden for alle rammer. Vi er både en encyklopædi og et leksikon, med korte og lange artikler. Vi uddyber alle fagene som psykologi, kemi og fysik, og vi beskriver menneskets grundvilkår som angst, kærlighed, tro, håb, aggression og seksualitet. Ja, alle de menneskelige eksistentialer«. »Vi går i dybden, men vi kan ikke tilbyde al viden inden for alt. Hvor Salmonsens samler ind, er vores opgave at prioritere det, vi synes er vigtigst. Men der er også forskel i vores verdensbilleder. For 100 år siden var man præget af en udviklingsoptimisme og den hvide races ekspansion. Man var udelt begejstret for alt nyt inden for teknik og videnskab«. »I dag er vi langt mere angste og bekymrede over, hvad videnskaben har at byde på. Vi er klar over, at gen- og bioteknologien leger med menneskets fundamentale vilkår. Og det kan ikke undgå at sætte sine spor i værket, som giver et billede af, hvordan det er at være menneske i dag, og hvad der optager os«. KommunismeEncyklopædien er blandt andet blevet kritiseret for at bære præg af en københavnsk kulturradikalisme, og at især kommunister er blevet skånet. Hvad er din reaktion på den kritik? »Alle værker, hvor man overlader skriveriet til individuelle personer, vil også bære præg af deres tid. Vi har rekrutteret forfattere, som er fra midten af sidste århundrede, og det vil sige, at vores måde at tænke på og vores videnskabelighed ligger mellem linierne. Hvis man tror, man kan hæve sig over det, så er man rigtig dum. Men jeg tror ikke, man kan sige, at værket er skævvredet«. »Efter bind 18 fik vi en helt ny og uventet kritik fra nogle, som ikke mente, at sol og vind i den kolde krig var delt lige. Men jeg vil gerne se det værk, som kan beskrive Mellemøsten og den kolde krig, så alle er tilfredse. Om det så var Vorherre, der var chefredaktør, så tror jeg ikke, man kan beskrive så varme emner, uden at nogle synes, det er forkert«. »Jeg synes, det er ærgerligt, at en så lille bitte del af et kæmpe værk skal have en skygge kastet over sig, fordi der findes nogle mærkesagsfolk, som synes, det er det vigtigste i verden«. Nu hvor sidste bind er færdigt, og du ser tilbage på hele værket, er der så nogle ting, du ville have vægtet anderledes? »Alt kunne have været gjort anderledes. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg er samtidshistoriker, men de flere hundrede historikere, vi har tilknyttet, mener ikke, at der er noget skævt eller forkert. Vi har haft en kæmpe selvransagelse oven på den kritik, vi fik i Berlingske Tidende (den kolde krig, red.), men vi mener ikke, at vi har forsyndet os mod den almindelige sunde fornuft«. »Når vi går hele værket igennem med henblik på en revision, vil vi da se på al kritik og revurdere. Men det skal også siges, at når vi har den frækhed at beskrive et menneske på 12-14 linier, så koncentrerer vi os om deres indsatser«. »Eksempelvis har vi i det sidste bind en artikel om Peter Wivel (tidl. chefredaktør på Berlingske Tidende, red.), og alle ved, at han er tidligere maoist. Men han blev kun interessant i vores sammenhæng, fordi han spillede en vigtig rolle i dansk presse«. »Vi skriver, at han gjorde sine første erfaringer inden for journalistik på venstrefløjen i Studenterbladet, men så skriver vi i øvrigt ikke, at han er fotograferet i afghanerpels, og at han har været vildt romantisk indstillet over for venstrefløjsideologi, for på så kort plads er det ikke det, der skal fylde«.