Når vi som danskere gerne vil være en del af Europa, må vi også deltage aktivt i diskussionerne om europæiske anliggender. Det gælder også de debatter, der handler om en ikke så fjern fortid som krigene på Balkan eller en lidt fjernere som holocaust, nazisternes udryddelse af jøder og sigøjnere før og under Anden Verdenskrig, lyder det fra forfatteren og dramatikeren Stig Dalager som en af forklaringerne på, at han netop i disse dage er aktuel med to bøger, hvor Europas blodige fortid er et gennemgående tema. Den ene af de to bøger, romanen 'To dage i juli', handler om en gruppe tyske officerers og politikeres forsøg på at vælte den tyske fører, Adolf Hitler, ved et attentat i juli 1944. Men trods hovedpersonernes tragiske skæbne er det på mange måder en optimistisk bog. »Bogen handler om en gruppe mennesker, der gør oprør ud fra nogle etiske og humanistiske værdier. Hovedmanden bag det mislykkede kupforsøg, oberst Claus von Stauffenberg, er ligesom flere af de andre deltagere på mange måder ideologiløse. De har en forestilling om det samfund, de vil sætte i stedet for nazismen, og flere af dem har nogle ideer om Europas fremtid, som også virker moderne i dag«, siger Stig Dalager. Det var ikke et oprør fra venstre, hvor oprør ellers tit kommer fra, men fra midten, understreger han. Midterfeltet er sat ud af spillet i Danmark i øjeblikket, og det er beklageligt, for det er netop i midterfeltet, man ofte finder udsyn og flere dimensioner. Han mener også, der er behov for igen at tage holocausttemaet op på grund af tendensen i visse dele af den europæiske publicistik og faglitteratur til at se den nazistiske terror som et symbol på en i mennesket iboende naturkraft, og ikke som et politisk og ideologisk system, som satte forfølgelsen af anderledes tænkende og såkaldt fremmede i system. Dette og andre temaer behandler han i en række artikler og essays i sin anden aktuelle udgivelse, 'Opgøret med det entydige', der udkommer i dag på C.A. Reitzels forlag. Konservative værdier Uden at køre de historiske paralleller for stærkt op mener Stig Dalager, at der for eksempel i den danske debat om 'de fremmede' er stærkt brug for den politiske idealisme, præget af ofte konservative frihedsideer, menneskeværd og kærlighedsbuddet, der er indskrevet i den kristne-jødiske tradition, og som vi genfinder i menneskerettighederne. »Vaclav Havel gjorde oprør under dette værdisæt i Tjekkoslovakiet, og for mig går der en linje fra von Stauffenberg og de øvrige oprørere mod Hitler til oprørerne i Østeuropa, som stillede menneskerettighederne på dagsordenen«, påpeger han og tilføjer, at borgerlige mennesker i Danmark burde lade sig inspirere af dette værdisæt. »I stedet ser vi, hvordan mange lader sig smitte af kynismen, vulgariteten og aggressiviteten over for alt det, der ikke passer ind i et konformt verdensbillede af 'dem' og 'os'. Vi så, hvad der skete i kulturnationen Tyskland i 1930'erne, da det traditionelle højre indgik en alliance med de kræfter, der repræsenterede fremmedhadet og aggressiviteten«. Vigtig research Beretningen om den 37-årige stabsofficer Claus von Stauffenberg, der sammen med en gruppe medsammensvorne gennemførte et attentat mod Adolf Hitler i håb om, at andre moderate kræfter i hæren ved Hitlers død ville tage magten og indlede fredsforhandlingerne med Tysklands modstandere, er en kendt del af Tysklands historie. Men Stig Dalager mener, at denne skikkelse og hele historien fortjener at blive diskuteret også i dag, og romanformen giver tid til den nødvendige fordybelse. »Jeg vil også pege på Simon Wiesenthals opfordring til, at enhver ny generation giver sit kunstneriske bidrag til skildringen af holocaust. Det svarede godt til mine egne synspunkter, for hver generation har ret til at finde sit udtryk for en historisk begivenhed«, siger han med henvisning til den kendte østrigske nazijæger. Han opfordrede også Stig Dalager til at være meget opmærksom med researchen til bogen. »Jeg har arbejdet et par år med bogen, og den knytter også an til andet af mit arbejde, for eksempel romanerne 'Glemsel og erindring' og 'Davids bog', hvor temaet også er holocaust. Researchen er vigtig, for figurerne må ikke blive postulater. Det er en begrænsning, men det giver mig også en sikkerhed, som fører over i en anden forfatterrolle end den romantiske«, siger Stig Dalager. Politikens læsere kårede 'Glemsel og erindring' som århundredets bog nummer tre i Politikens afstemning om århundredets roman i 2000. Humanistiske kupmagere Stig Dalager mødte Simon Wiesenthal i forbindelse med researchen til bogen, og han havde også samtaler med den netop afdøde tyske journalist og forfatter, Marion Gräfin von Dönhoff, der i årtier var den bærende kraft på den liberale tyske ugeavis Die Zeit. »Hun var en af de få overlevende fra opstanden, selv om hun som ganske ung kun var med i periferien. Hun betonede over for mig, at oprørerne ikke havde et egentligt program. Deres oprør byggede på etiske værdier og et chok over holocaust og koncentrationslejrene, som flere af dem, for eksempel grev Helmuth James von Moltke, vidste besked om«. De sammensvorne havde planer om efter Hitlers død at arrestere den nazistiske lederklike, og med støtte fra antinazistiske officerer i hæren forsøge at indlede forhandlinger med Tysklands fjender. En hurtig afvikling af koncentrationslejrene var også på programmet, og alene det ville have været et helt afgørende skridt. Men Hitler døde ikke. Stig Dalager gennemgår omstændighederne ved det mislykkede attentat minutiøst og beskriver kupmagernes forsøg på alligevel at rejse modstanden gennem kontakter til officerer i Tyskland og de tyske hære i de besatte dele af Europa. I flere timer vakler styret, men kupmagerne er oppe mod kræfter, der er stærkere og især mere kyniske end dem selv. »Det er karakteristisk, at von Stauffenberg siger nej, da en af de andre opfordrer ham til at lade propagandaminister Joseph Goebbels henrette. I stedet bliver det Goebbels, der stiller sig i spidsen for modstanden mod kuppet, og han tøver ikke med at lade von Stauffenberg og de øvrige henrette i næsten samme øjeblik, de bliver arresteret. Og det er sigende, at Goebbels ironiserede over deres manglende kynisme«. Det tyske udenrigsministerium inviterede for to år siden Stig Dalager til at deltage i højtideligholdelsen af 55-årsdagen for statskuppet, hvor både præsident Johannes Rau og forsvarsminister Rudolf Scharping holdt taler i den nazistiske straffeanstalt Plötzensee, hvor en række af deltagerne i kuppet blev henrettet. »Det var tydeligt, at det nye Tyskland i bestræbelserne på at finde en ny politisk og kulturel profil søger inspiration i modstandsaktiviteterne i selve Tyskland under Den Anden Verdenskrig, og Rudolf Scharping trak parallellen mellem dette oprør og Tysklands aktive støtte til NATO's indsats i Kosova, som var rettet mod et andet barbari. På den måde lever von Stauffenberg og de øvrige videre i den tyske, demokratiske bevidsthed«, siger Stig Dalager, der allerede nu har henvendelser fra flere tyske forlag om udgivelse af bogen på tysk.