Døden indhenter os alle - på et eller andet tidspunkt. Døden kan være tilfældig, meningsløs eller absurd. Nogle dør af et hjerteanfald som 60-årige. Andre er fyrige og friske til langt op i halvfemserne. Døden skal have en årsag - og den er ofte kompliceret. Opskriften på en lykkelig bortgang kan ikke trækkes i en automat. Men en skuespiller, der har vundet en Oscar, kan rent statistisk forvente et langt liv. Det handler om selvværd, glæde, optimisme og høj status - som synes at være forbundet med et godt helbred. Andre undersøgelser tyder på, at ægteskab, gode venner, kæledyr og en oplevelse af at mestre sin omverden også er vigtige parametre for et langt liv, hvor man til sidst kan stille træskoene. Tilfreds og mæt af dage. »For sundhed er ikke kun fravær af sygdom. Det er utilstrækkeligt at definere sygdom som fejl i det biologiske maskineri. Bortset fra hiv/aids er infektionssygdommene stort set udryddet i vores del af verden. I dag er det sygdomme, som er skabt af vores livsstil, der er den store dræber«, siger psykologen, dr.med. Bobby Zachariae, der på Århus Universitetshospital forsker i sammenhængen mellem krop, psyke og sociale forhold. I Bogen 'Opskriften på et langt liv' tager han i en række essays sin læser med på en rundtur i den nyeste forskning inden for sundhed og livsstil. Det handler blandt andet om, hvordan tanker og følelser kan påvirke vores biologiske processer. Pegefingre virker ikke Vi kender alle de løftede pegefingre, som myndighederne jævnligt hæver i velmenende kampagner: Drop tobakken, hold en normal kropsvægt, spis morgenmad regelmæssigt, dyrk motion. Men et blik på statistikken tyder på, at de gode råd ofte har en begrænset effekt. Danskernes levealder er lavere end i Norge og Sverige. Det er tilsyneladende meget svært at ændre livsstil blot med viljens kraft. »Danskerne er jo ikke dummere end andre nationaliteter«, siger Bobby Zachariae. »Men en usund livsstil hænger også sammen med de livsvilkår, man byder mennesker. For eksempel har danske kvinders levealder i en periode været faldende. Samtidig er danske kvinder i højere grad aktive på arbejdsmarkedet end kvinder i andre lande. Så kan man jo filosofere: Måske er det stress eller andre faktorer, som er forbundet med arbejdslivet, som slår kvinderne ihjel i utide. Måske er det sådan, at når kvinder lever som mænd, dør de også som mænd«. »Tag et typisk godt råd: 'Spis morgenmad regelmæssigt'. Undersøgelser har vist, at en sådan praksis synes at hænge sammen med en lavere dødelighed. Men måske forholder det sig bare sådan, at det især er ustressede personer, som spiser morgenmad. Måske er det fraværet af stress, der sikrer dem en længere levealder«. »I årevis har man forsøgt at få unge til at holde sig fra cigaretterne. Og undersøgelser viser, at rygere udmærket kender de risici, der er forbundet med rygning. Men psykologer har påvist, at rygere ofte har særlige personlighedstræk. De er tilsyneladende mere udadvendte og impulsive end ikke-rygere. De er mere sociale, oprørske og villige til at kaste sig ud i risikobetonet adfærd«. »Og mennesker, som lever hårdt eller tager risici, vil de fleste unge betragte som 'cool'. Sådanne mennesker er ofte spændende og attraktive som rollemodeller for unge mennesker. Rygning er en smitsom adfærd, og er man først 'hooked', er det svært at holde op. For det gælder med alt, som skaber afhængighed, at det påvirker det interne belønningssystem i hjernen. Og nogle kan rent arveligt være sådan skruet sammen, at tærsklen for afhængighed er lav«. Forvirrende budskaber Med ny viden om sundhed og livsstil bliver vi alt for ofte udsat for mediernes hang til firkantede budskaber. Bobby Zachariae forstår godt, at folk bliver forvirrede. Den ene dag læser vi, at det er usundt at spise for meget kød. Den næste dag indgår store mængder kød i opskriften på en slankende og sund diæt. »Ingen af sådanne to modstridende undersøgelser kan stå alene. I stedet burde man bestræbe sig på at formidle de sammenhænge, der altid er komplekse. Det er tidens store udfordring, hvordan vi som befolkning håndterer al den nye viden om sammenhængen mellem adfærd og sundhed. Der må være balance i tingene, så folk ikke bliver skræmt - eller føler skyld: »Jeg er blevet syg. Det må være, fordi jeg har spist forkert, røget for meget, tænkt forkert eller haft for få venner. Ergo er det min egen skyld!««. »Det er jo meningsløst. Undersøgelser kan kun fortælle om gennemsnitlige sammenhænge. De siger aldrig noget, om det enkelte menneskes ansvar. For eksempel er der en statistisk sammenhæng mellem et godt helbred og et godt socialt netværk. Men det betyder jo ikke, at folk med tætte venskaber til andre ikke kan blive syge. Man kan jo også sagtens forblive rask, selv om man mangler gode venner«. »Eller man kan blive 90, selv om man har drukket og røget som et svin. Måske er man biologisk skruet sådan sammen, at man kan klare sådanne påvirkninger. Men for det enkelte menneske er det stort set aldrig muligt at sige: Det var derfor...«. Det sårbare forsvar Lægernes syn på krop og sjæl som to adskilte størrelser stammer helt tilbage til 1600-tallet. Men en stribe af troværdige videnskabelige artikler har i de seneste år rokket ved den opfattelse. Bobby Zachariae siger, at han alt i alt har mødt velvilje og nysgerrighed fra lægeverdenen. I dag er der en større accept af, at tingene er komplicerede. »For tyve år siden mente man for eksempel, at immunsystemet var et selvstændigt forsvarssystem. I dag ved vi helt uden tvivl, at stress, depression og andre negative psykiske forhold kan påvirke immunforsvaret. Ældre mennesker med et godt helbred har ofte en række personlighedstræk, som man forbinder med 'psykisk hårdførhed'. De har et optimistisk syn på tilværelsen og en tro på, at de selv kan påvirke vigtige forhold i tilværelsen«. »Vores forståelse af smerte har også ændret sig. Engang mente man, at oplevelsen af smerte hang direkte sammen med en fysisk påvirkning. Så hvis man ikke kunne finde en skade, måtte smerten bero på indbildning. Groft sagt. I dag ved vi, at smerte påvirkes af mange faktorer. Vi ved, at en række biologiske processer kan påvirkes af vores følelser«. »I øvrigt tyder noget på, at kvinder har et mere følsomt sanseapparat end mænd. Kvinder er altså ikke nødvendigvis mere pjevsede, fordi de oftere klager over smerter«. De psykisk robuste I flere tusind år var det en sejlivet teori, at det er sundt at tænke positivt. Men i takt med den biologiske forsknings store fremskridt inden for de sidste 150 år gled sådanne antagelser lidt i baggrunden. I dag har den tværfaglige forskning vist, at der alligevel nok er noget om snakken. Et pessimistisk livssyn synes at påvirke helbredet og dødeligheden. »Det er tænkeligt, at de negative følelser direkte påvirker vores biologi«, siger Bobby Zachariae. »Men man kan også forestille sig, at andre forhold gør sig gældende. Når man er optimist, passer man måske også bedre på sig selv, dyrker motion og spiser sundere. Det ene udelukker ikke det andet. Alle disse forhold kan sagtens optræde på samme tid«. Er nogle mennesker født mere hårdføre end andre? »Der ser ud til at være en vis arvelighed i vores måde at håndtere vanskelige situationer på. Men psykisk robusthed kan være både medfødt og tillært. Der er mennesker, som føler, at de kan kontrollere og påvirke deres verden. De er engagerede og oplever verden som spændende og meningsfuld«. »Selvværd og selvrespekt spiller også en stor rolle for hårdførheden. Men hvis et barn vokser op hos forældre, der er negative, kritiske eller uinteresserede i barnets forsøg på at forstå verden, kan det resultere i psykisk sårbarhed. Det hjælper absolut at være vokset op i en atmosfære, der får barnet til at opleve sig selv som kompetent og værdifuldt«. »Fra forsøg med både dyr og mennesker ved vi, at man i højere grad mestrer stress, hvis man oplever, at man selv kan påvirke den situation, man befinder sig i. Så slår stress ikke så kraftigt igennem på fysiologien og biologien. Så hvis man virkelig vil forringe menneskers livskvalitet og sænke deres levealder, skal man kort sagt blot tage indflydelsen fra dem«. Vi er sociale dyrHvorfor er det så gavnligt at leve i parforhold og have gode venner? »Det er slet ikke så overraskende, at netværket betyder meget for helbredet. Vi er jo sociale dyr! Da vi for millioner af år siden flakkede rundt på savannen, kunne vi slet ikke overleve fysisk uden gruppen. Det synes at være et grundvilkår for mennesker, at vi er følelsesmæssigt tiltrukket af sociale relationer med andre«. »Og følelserne betyder meget for helbredet. Fra en ægtefælle eller en partner får man en tæt følelsesmæssig støtte. For eksempel viser flere undersøgelser, at kræftpatienter generelt lever længere, hvis de er gift. Især mænd synes at have gavn af ægteskabet. Det kan hænge sammen med, at mænd i højere grad end kvinder henter deres følelsesmæssige støtte hos partneren. Kvinder er langt bedre til at finde støtte hos veninder eller bekendte«. »Nu er alle ægteskaber jo ikke fantastisk gode. Så der kan også være andre forhold, som forklarer den gavnlige effekt af et samliv. Det kan være rent praktiske ting. En partner kan for eksempel påpege en uhensigtsmæssig livsstil. En partner kan sige: »Nu må du altså se at komme til læge«. Det kan også øge selvværdet og selvrespekten, at et andet menneske gider at være sammen med én. Et selvværd, som igen kan betyde, at man passer bedre på sig selv«. Men et kæledyr kan altså også bruges? »Det ser ud til, at selv akvariefisk kan betyde et bedre helbred. Dyrene omkring os er jo for færre og færre mennesker nogle, som skal spises eller trække ploven. Vi omgiver os med dem af følelsesmæssige grunde. Og når de dør, kan det være forbundet med stor sorg og krise. Det er en central drift hos mennesker at knytte sig til andre levende væsener«. Penge i livskvalitet'Det er sundt at drikke to glas vin om dagen!' Sådanne budskaber hører man ofte. Men er det så enkelt? »Der er danske undersøgelser, som har vist, at moderate vindrikkere har en formindsket risiko for at få hjerte-kar-sygdomme og visse kræftsygdomme. Vindrikkere lever simpelt hen længere end mennesker, som drikker øl, spiritus eller er helt afholdende. Den første tanke var, at der måtte være et eller andet gavnligt stof i vinen. Det er da muligt. Men forklaringen kan også ligge i sociale forhold«. »De moderate vindrikkere har jo ofte en længere uddannelse og en høj social status. I psykologiske tests, har man sågar kunnet påvise, at vindrikkere har en højere intelligens og færre psykiske problemer end øldrikkere. Det kan altså være den velfungerende sociale baggrund, som sikrer dem et langt liv«. Det samme gælder vel for en lang række af de andre 'gode råd'? »Ja, det gør det faktisk. Men det er altså ikke særlig smart at ryge. Og alkohol i større mængder dur heller ikke. Men vi mangler stadig undersøgelser, som kobler tingene sammen. Det er jo dyrt, hvis forskerne skal tage højde for både biologien, psykologien og de sociale forhold«. »Men i en tid hvor gruppen af ældre vokser med dramatisk hast, er der store penge at spare i forskning af den karakter. Sundhedsvæsenet er en pengesluger. Derfor er der økonomisk fornuft i at undersøge sammenhængen mellem levealder, sygelighed og livskvalitet. Der er penge i viden om, hvordan vi sikrer de ældre et liv med optimismen og førligheden i behold«.