0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kinesisk skabsdansker

Den pensionerede kinesiske diplomat Lin Hua bruger sin livslange kærlighed til Danmark til at gøre H.C. Andersen kendt for et hastigt voksende publikum i verdens folkerigeste land.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kåre Viemose
Foto: Kåre Viemose

Lin Hua elsker H.C. Andersen. Foto: Kåre Viemose

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danmark har i mange år haft to ambassadører i Kina. Den ene er den officielle, som udsendes af Udenrigsministeriet. Den anden er en privat 'kulturambassadør', som har brugt hele sit pensionistliv på at give et milliontal af kinesere adgang til H.C. Andersens store eventyrskat.

Formålet? At gøre dansk kultur i en bredere forstand tilgængelig for et stadig mere videbegærligt og købedygtigt kinesisk publikum.

Lin Hua er i dag 76 år og for længst pensioneret fra den kinesiske udenrigstjeneste. I sit arbejdsliv virkede han for at fremme kendskabet til Kina, herunder i sammenlagt 14 år, fordelt på to perioder som tolk og kulturattaché, på den kinesiske ambassade i Hellerup nord for København.

Som pensionist har han vendt sin mission om. Nu handler det om at gøre Danmark kendt i Kina. Lin Hua nærer en dyb og lidenskabelig kærlighed til det lille nordeuropæiske mørbradspisende kartoffelrige, hvor indbyggerne omgås hinanden med underfundig ironi og lune.

For seks år siden blev Lin Hua Ridder af Dannebrog. Det blev det officielle Danmarks anerkendelse for, at den tidligere diplomat som den første nogensinde oversatte alle H.C. Andersens eventyr direkte fra dansk til kinesisk. Lin Hua har også taget sig af Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Kjeld Abell, Niels Bohr og Cecil Bødker. Men det er Andersen, der fylder mest, og »Niels Bohr var for vanskelig, så ham opgav jeg«, siger Lin Hua.

Hjælp til det svenske
Lin Hua ligner ikke en pensioneret diplomat, som vi sædvanligvis forestiller os dem. Alderen har sat sig spor i livvidden, men der er plads nok til en rungende latter, masser af lune og et rummeligt livssyn i den klassiske grå habit. Som en understregning af, at Lin Hua har tillagt sig noget af danskernes afslappede tøjstil, har han iført sig en bøllehat til at skærme for solen, når turen går med HT ud i det storkøbenhavnske trafiknet.

Et af formålene med dette års besøg i Danmark (han forsøger at komme her én gang om året) er at få hjælp med de svensksprogede afsnit i H.C. Andersens rejseberetning 'I Sverrig'. I en pause i arbejdet med de svenske gloser mødes vi til en samtale om fortidens og nutidens Danmark og Kina.

Lin Hua var kun 26 og nyuddannet tolk i engelsk, da han i 1953 ankom til København på sin første udstationering. Her arbejdede han frem til 1969, kun afbrudt af tre år hjemme i Kina 1960-63. Fra første til anden udstationering i København avancerede han fra tolk til kulturattaché. Senere blev det til poster i Reykjavik, New Delhi og Bangkok.

Interessen for H.C. Andersen opstod i forbindelse med 150-året for eventyrdigterens fødsel i 1955. Den store folkefest i Odense gjorde et dybt indtryk på den unge diplomat fra det kommunistiske land i øst. Men ideen om at oversætte Andersen til kinesisk kunne dog først realiseres, da Lin Hua i 1988 gik på pension.

De første kinesiske oversættelser af Andersen-tekster forelå så tidligt som i 1920'erne, men de var oversat fra tysk, engelsk og japansk, så Lin Hua blev den første til at oversætte Andersen til kinesisk direkte fra originalsproget.

Eksdiplomaten og senioroversætteren har i dag også lov til at kalde sig sprogprofessor. Sin store lidenskab for Danmark til trods tøver han ikke med at pointere - på formfuldendt dansk - at vort sprog er meget svært for udlændinge at tilegne sig. Så svært, at han ofte - i de hurtige konversationer - foretrækker at slå over i sit hovedfag engelsk.

I fjendeland
Lin Hua er et levende stykke kulturhistorie, når først han taler sig varm og lukker op for erindringerne. Han ankom for et halvt århundrede siden til et Danmark, der var mærket af kold krig, herunder en netop afsluttet Koreakrig, hvor Kina havde været krigsførende part - på fjendens side. Kina havde udkæmpet en stedfortræderkrig med Danmarks hovedallierede USA og havde reddet det kommunistiske Nordkorea fra udslettelse. I fjendelandet stod også Sovjetunionen, for Stalin havde leveret kampfly og andet krigsmateriel.

Så det var ikke det borgerlige Danmark, der flokkedes på den kinesiske ambassade i Hellerup. Der var imidlertid mange fra det knap så borgerlige kulturparnas, der blev regelmæssige ambassadegæster. Lin Hua har trykket hænder med folk som Kjeld Abell, Hans Scherfig, Hans Kirk, Hilmar Wulff, Broby-Johansen, Soya, Ib Spang Olsen. Politikere fulgte efter: Aksel Larsen, H.C. Hansen, Jens Otto Krag. Og som verden bevægede sig fra de isnende 50'ere og ind i de lidt lunere 60'ere, tøede koldfronterne op, også fordi Maos Kina vred sig ud af den sovjetiske favn og nærmede sig Vesten.

Da Lin Hua vendte hjem fra sin anden periode i Danmark i 1969, var Kina lammet af kulturrevolution og interne magtkampe. Heller ikke den hjemvendte diplomat undgik fysisk arbejde for at tjene formand Mao og massernes sag.

Var det ikke et rent spild af tid og kræfter at sende Kinas bedste talenter ud at plante ris?

»Man kan se på den periode på mere end én måde. Vi diplomater og andre statsansatte levede et beskyttet liv. Ved at blive sendt på landet lærte vi om livsbetingelserne for fire ud af fem kinesere. Hvordan ris dyrkes, hvordan høsten kommer i hus. Det var nyttigt at kende disse livsbetingelser, for de er gældende for det store flertal af den kinesiske befolkning. Men måden, det skete på, var skadelig«.

Nutidens Kina
Og ingen kinesisk ledelse gør det igen. Hvordan ser det Kina ud, som dine børnebørn kommer til at leve i?

Svaret falder prompte: »Det bliver et bedre Kina! Erfaringerne fra før reform