0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Krydderduften fra Brick Lane

Monica Ali chokerede forlagsverdenen med romanen 'Brick Lane', der blev solgt for et millionbeløb, før den var skrevet færdig. Og før den udkom, var den unge forfatter udnævnt til at være en af årtiets vigtigste unge romanforfattere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Monica Ali ved, at samtlige romandebutanter i verden ville flå deres højre arm af for at være i hendes sko.

Det er sådan, hun selv formulerer det, mens hun er i gang med at snøre sine røde moderigtige sneakers, så hun kan spæne op på hjørnet og købe lidt frokost, inden hun få minutter senere skal modtage en ny journalist, der kommer til hendes rækkehus i East Dulwich i Sydlondon.

Her tropper journalister fra hele verden op for at møde den unge forfatter, der blev berømt fra den ene dag til den anden. Først blev hun håndbåret direkte ind på listen over dette tiårs 20 bedste unge romanforfattere i Storbritannien, allerede før hendes debutbog udkom. Dernæst gav kritikere og bogkøbere magasinet Granta ret i, at den unge forfatter faktisk havde skrevet en overdådig roman med 'Brick Lane'.

Det er en roman, der skildrer en ung bangladeshisk kvindes møde med en vesteuropæisk virkelighed i London. En kvinde, der først ikke forstår et pluk af det engelske sprog og dårligt nok tør vove sig ud på gaden, men siden synes at overtage styringen af sit eget liv, selv om det er helt i modstrid med alt, hvad hun er opdraget til.

Har det som om hun vandt
Siden udgivelsen i juni har 'Brick Lane' nærmest ikke været ude af bestsellerlisterne, og bogen var med i opløbet om både The Guardians bogpris og den prestigefyldte Bookerpris. 'Brick Lane' vandt ingen af delene, men det ser Monica Ali stort på.

»Jeg har det næsten, som om jeg faktisk vandt«, siger Monica Ali.

Hun er ved at være færdig med at snøre løbeskoene, og hun bliver også nødt til at være hurtig på fødderne, hvis hun de kommende par år skal bevare jordforbindelsen og have bare et lillebitte forspring til den omverden, som siden bogudgivelsen har været lige i hælene på hende.

»Mit problem lige nu er, at jeg har svært ved at få tid til at skrive en ny bog. Da jeg skrev 'Brick Lane', følte jeg aldrig, at nogen så mig over skulderen, og jeg var skideligeglad med, hvad nogen tænkte om det, jeg skrev. Det mærkelige er så, at når man endelig har valgt at sidde alene ved sit skrivebord, så har man faktisk ikke tid til det«, siger hun.

Men hun siger det med et smil, for hun ved godt, hun er privilegeret. At hun lige nu står med et luksusproblem, som hedder, at store dele af verden er så interesseret i hende og hendes roman, at hun er nødt til at være til rådighed.

Det er ikke for ingenting, at forlag i 19 lande har betalt for rettighederne til at oversætte 'Brick Lane'. De vil ikke alene have retten til at udgive bogen. De vil også kunne fortælle deres læsere, hvem denne 36-årige kvinde er, som dukkede ud af intetheden, sprang alle mellemstationerne over og lagde ud som litterær stjerne.

I en anden verden
Monica Ali er det seneste eksempel på en forfatter, der med et ben i to forskellige kulturer slår igennem som forfatter. På samme måde som Hanif Kureishi, Salman Rushdie, Zadie Smith og Hari Kunzru fortæller hun fra et punkt, hvor vesteuropæiske læsere uden større problemer kan genkende det meste af det, der bliver skrevet om, samtidig med at de bliver ført ind i en verden, de med stor sandsynlighed aldrig har kendt til før.

I Monica Alis tilfælde har den ukendte verden rødder i Bangladesh og den bangladeshiske gruppe af indvandrere i Storbritannien. I London kan man møde denne verden, helt bogstaveligt, i Brick Lane, der har lagt navn til Alis historie.

Brick Lane slanger sig blidt gennem kvarteret øst for Liverpool Street Station. Fra Bishopsgate sluses man gennem passagen Artillery Lane videre ad et par helt anonyme sidestræder, White's Row og Fashion Street, indtil man pludselig står i en anden verdensdel.

Man er i Asien.

I Bangladesh.

En tyk, tyk duft af karry bølger ud i den lange, smalle gade - også selv om man kommer en formiddag og der stadig er længe til, at den lange række af restauranter åbner med deres duft af fiskeretter som biran mass og kyllingeretter som shatkora.

Ældre mænd i lange brune eller sorte kjortler går små ærinder i gaden, hvor engelsk er et fremmedsprog, og hvor man sjældent ser en mand uden kalot. De fleste med en kulør, der er noget mørkere end Monica Alis, hvis hudfarve modsvarer en god caffelàtte. I Brick Lane er de fleste tættere på en espresso blødt op med fløde.

I de små butikker kan man få Koranen på 38 cd'er eller teoribogen anno 2003 på bangla. Eller man kan købe støvede VHS-kopier af videobånd med titler som 'Deedat on Rushdie', hvor den britisk-indiske forfatter får tørt på af en hardcore muslim.

Lidt længere oppe ad gaden ligger den lokale isenkræmmer.

'Yes - we're open', siger skiltet på døren.

Men det passer ikke. Der er helt mørkt i forretningen, men gennem døren kan man se stativet med nøgleringe med banglanavne. Et af de synlige navne er Hasina.

Meditation over skæbnen