Henrik Ibsen er vokset ud af europæisk dannelse og norsk provinsialisme, skriver den norske historiker, biograf og litteraturkritiker Ivo de Figueiredo i sin store biografi om dramatikeren, der med stykker som ’Vildanden’, ’Brand’ og ’Et dukkehjem’ vendte vrangen udad på borgerskabets pæne facader.
Men ’Henrik Ibsen – mennesket og masken’ er også en fortælling om Danmark i det 19. århundrede. »Set gennem en vrangvillig nordmands skulende øjne«, som de Figueiredo skriver i forordet til den danske udgave af bogen, der udkom på norsk i 2010 og siden er oversat til flere sprog.
Hvad blev du mest overrasket af at finde ud af om Ibsen?
