Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Philip Ytournel

litteraturpris
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Litteraturpris: De nominerede stiller farlige spørgsmål

I dag går sms-afstemningen i gang. Hvem af de syv nominerede stemmer du på?

litteraturpris
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er hundrede år siden, en klog sociolog, tyske Max Weber, konstaterede, at det moderne menneske lever i et jernbur.

Siden er der kommet farver på tremmerne. Og surroundsound og jordbærsmag.

LÆS OGSÅ

Men buret er der stadig, og selv om vi har vænnet os til at bo i det, og selv om vi da kan have det meget bekvemt, og selv om udsigten til tider er umådelig god, og selvom man skulle være et skarn, hvis man klagede, når nu så mange andre mennesker i verden har det meget værre, etc., etc., så taler de tørre tal deres eget sørgelige sprog:

Flere hundrede tusinde danskere har så ondt i psyken, sjælen, sindet – sygt barn har mange navne – at de tager medicin mod tungsindet. Titusinder døjer med stress, angst og depression.

Det smertefulde i eksistensen
Når jeg indleder det nye år med så forholdsvis mistrøstig tale, har det at gøre med de syv værker, som vi har indstillet til Politikens Litteraturpris 2013.

De er skrevet af Asta Olivia Nordenhof, Mattias Tesfaye, Pablo Llambías, Yahya Hassan, Ida Jessen, Kaspar Colling Nielsen og af makkerparret Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved, og vi bringer meget mere om dem på siderne 7-10.

Selv om de er vidt forskellige, hvad angår både stil, indhold og genre, er der alligevel visse fællestræk. Det er påfaldende, at de fleste handler om at være presset på det personlige plan. Bortset fra Mattias Tesfaye kendetegner det værkerne, at de kredser om det smertefulde i eksistensen.

På den måde ligner de nominerede bøger ganske mange af årets øvrige danske udgivelser: De stiller selvet til skue. De fortæller om individer, som har svært ved at tåle mosten, ja, som har svært ved at tåle presset fra selve de moderne livsvilkår.

Tilværelsens pres rammer i flæng
Selvom vi er forkælet materielt, er tilværelsen ikke ulideligt let, men tynget af byrden af alt det, vi godt ved, eller som vi ved, at vi som oplyste mennesker bestemt burde vide noget om: Glæd dig over solens stråler, og jeg skal fortælle dig noget om størrelsen på ozonhullet og dagens uv-stråling.

Vis mig dit daglige brød, og jeg skal fortælle dig om risikoen ved stråforkortere. Vis mig din arbejdsbeskrivelse, og jeg skal fortælle dig om din risiko for total burn out ... Vis mig dit nøgne hjerte, og jeg vil fortælle dig, at intet hjerte længere er nøgent.

Værker som stiller selvet til skue

Vi er kommet helt derud, hvor tilværelsens pres ikke kun rammer dem, der har haft en dårlig opvækst eller er vokset op under invaliderende familieforhold, men rammer i flæng, fordi samfundets grundlæggende kompleksitet er blevet en byrde.

Og der er faktisk en forbindelse mellem Mattias Tesfayes opråb i den eneste faglitterære bog blandt de nominerede og de verdener, som de øvrige, skønlitterære værker fremmaner. Det er der, fordi Tesfaye i sin debatbog peger på det, som er alternativet til de lammende luftigheder og udmattende uhåndgribeligheder, som hærger i software-samfundet.

Tesfaye skriver om håndværket, om nytten af og glæden ved faktisk at kunne noget konkret skabende med sine ’kloge’ hænder.

Hvem er du, og hvem er jeg?

I det perspektiv er årets prisnominerede værker ekstremt politiske. På meget forskellige måder tvinger de læserne ud i stillingtagen og refleksion, hvad enten det drejer sig om Kaspar Colling Nielsens syrede fortælling om borgerkrigens blodige ankomst, Ida Jessens kuldslåede beretninger fra tosomhedens skyttegrave eller Yahya Hassans anklage om fejlslagen opdragelse og integration i skyggen af islam.

En litteraturpris kan have mange formål. For en avis giver den mulighed for virkelig at sætte fokus på den nyeste kvalitetslitteratur og for at sætte problemer under debat. For avisens læsere, som de er flest, kan det betyde et møde med verdener, de ellers ikke ville havde besøgt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved taler til den yngre læser på en sjældent gribende facon.

Asta Olivia Nordenhofs digte må være manna for sjælen for den læser, som selv tumler med at få fortællingen om sig selv og det, man er rundet af – og står midt i – på plads.

LÆS OGSÅ

Pablo Llambías’ ’sonetter’ om kunst, angst og kærlighed handler om alt, hvad et moderne, men presset menneske bekymrer sig om, og er samtidig med til at aftabuisere alt det, vi rubricerer som ’psykiske lidelser’.

Så hvem er vi? Hvem er du, og hvem er jeg, og hvad har vi til fælles, og hvad adskiller os? Sammen med læseklubber rundt omkring på landets folkebiblioteker har vi i avisens litteraturredaktion peget på syv danske bøger fra det forgangne år. Hver eneste af dem stiller vigtige spørgsmål. Måske de også rummer svar.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden