LITTERATURPRIS. Yahya Hassan svarede på spørgsmål fra læserne i anledning af, at han er nomineret til Politikens Litteraturpris 2014.
Foto: PETER KLINT

LITTERATURPRIS. Yahya Hassan svarede på spørgsmål fra læserne i anledning af, at han er nomineret til Politikens Litteraturpris 2014.

litteraturpris

Spørgerunde med Yahya Hassan: Kommer der en to'er?

Politikens læsere stillede spørgsmål til Yahya Hassan i aften.

litteraturpris

En afslappet Yahya Hassan sidder på en høj stol på scenen i Politikens Hus med en rygende cigaret mellem fingrene.

Han er til aften mødt op for at svare på spørgsmål fra læserne i anledning af, at han er nomineret til Politikens Litteraturpris 2014 for sin digtsamling 'Yahya Hassan', der udkom i efteråret.

»Yahya siger, det bliver en bedre samtale, hvis han får lov til at ryge«, siger Politikens litteraturanmelder Thomas Bredsdorff, der er ordstyrer til aftenens arrangement, der skal handle om den unge digters forhold til litteratur.

Knausgård og Caps Lock Thomas Bredsdorff åbner spørgerunden med et spørgsmål om digterens brug af versaler i sin digtsamling.

Hvorfor skriver du altid med store bogstaver?

»Jeg syntes simpelthen, det så for tamt ud med små bogstaver. Det så ikke ud, som jeg synes, mine digte skulle se ud. Derfor valgte jeg, at de skulle stå med store bogstaver. Der er noget statement over det«, siger Yahya Hassan.

STEM til Politikens Litteraturpris her

Du nævner et sted, at du har læst Knausgård (Karl Ove Knausgård, red.). Jeg interesserer mig for din læsning af ham, for I har jo én ting tilfælles; opgaven med at se tilbage på en far og huske. Har du selv tænkt på Knausgaard?

»Selvfølgelig. Alt, hvad man læser, sætter sig. Men Knausgårds indtryk på mig, har mere været en litterær oplevelse end en undervisning i litteratur. Hvis man tror, at jeg skriver om mit liv i kraft af Knausgård, tager man fejl. Hvis jeg skulle starte som digter, havde jeg taget fat i min opvækst og mit miljø lige meget hvad, men selvfølgelig har Knausgård vist mig, at sådan kan litteratur også se ud. At det ikke behøver at være fiktion«, siger han.

Hvor meget er sandt?
Karl Ove Knausgårds seks værker under titlen 'Min Kamp' har været stærkt omdiskuteret blandt andet på grund af detaljegraden i de barndomsscener, som den norske forfatter beskriver.

Yahya Hassan mener, at der er forskel på at skrive romaner og digte, når man taler om sandhedsgraden.

»Når forfattere skriver selvbiografisk, er der altid meget snak: Hvad er sandt, og hvad er falsk? Knausgård skriver prosa og kæmperomaner i seks bind, og der kan man godt stille spørgsmålet: Kan du virkelig huske alt? Jeg har skrevet en digtsamling med selvstændige tekststykker, som sammen skaber historien«, siger han.

Oplever du en spænding mellem det, du husker, og den digtform, du skriver i?

»Jeg skriver litteratur, og jeg opererer ikke med, at jeg skal tage noget fra virkeligheden og stoppe det ind i litteraturen. Om det jeg skriver er sandt eller falsk, er ikke mit kriterium. Mit kriterium er at fortælle om mit liv, og det er subjektivt ad helvede til. Men jeg skriver det fra min side, og jeg udtaler mig først og fremmest om mig selv. At der så er nogle elementer i mit liv, som går igen i andres liv... Sådan er tilværelsen også«, siger han.

'Flergræderi'
Fra salen spørger en kvinde til måden, Yahya Hassan bruger og twister det danske sprog i sin digtsamling.

I dit sidste digt 'Langdigt' er dit sprog fyldt med energi, og du fyrer den af på 'perkerdansk', hvis man kan sige sådan. Hvorfor er det lige i det digt, du arbejder med sproget på den måde?

»Grunden til, at det er skrevet i det sprog er, at det - tro det eller ej - er det sprog, folk taler i de 'socialt belastede områder', som jeg er vokset op i. Og når man henvender sig til folk, er det godt at tale deres sprog, så hvis der var nogle rødder, der kunne finde på at læse mine digte, skulle de have et, de kunne forholde sig til«, siger han.

Yahya Hassan er af flere anmeldere rost for at nyskabe det danske sprog med ord som 'flergræderi', der i hans første digt 'Barndom' beskriver en situation, hvor han og hans fire søskende bliver slået med en kølle.

Hvorfor vælger du ordet 'flergræderi'?

»Vi er fem børn, der græder. Den ene græder højt, og den anden skriger. Det var for at samle det hele i ét ord, at jeg kaldte det 'flergræderi'. Det er måske en nyskabelse, men som digter var det egentlig for at bruge få ord og samtidig sige så meget som muligt«, siger han.

Halvvejs igennem spørgerunden læser Yahya Hassan flere af sine digte op, men inden da er der et spørgsmål fra interviewer Thomas Bredsdorff til den karakteristiske måde, Yahya Hassan fremfører sine digte på.

TV

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

18-årige Yahya Hassan er aktuel med digtsamlingen ’Yahya Hassan’, der udkommer den 25. oktober på Gyldendal. Kilde: Politiken.tv

For mig at høre har du en fremførelsesform, der lyder som en mellemting mellem Koranen og rap. Hvorfra stammer den måde, du har valgt at læse op på?

»Der er mange ting, der inspirerer mig, og Koranen er også for mig et stykke kunst og en fremførelseskunst«, siger Yahya Hassan.

Så det er ikke forkert at sige, at det er en inspirationskilde for fremførelsen?

»Det kan man ikke nægte, nej«, svarer Yahya Hassan.

Den svære to'er

Via Politikens netavis har læser Mikkel Brøgger Petersen spurgt om den unge debutant allerede nu brygger på en to'er, og om Yahya Hassan vil udtrykke sig i andre litterære former som noveller eller romaner.

Til det svarer Yahya Hassan tørt:

»Jeg er ret overbevist om, at det bliver digte. I starten var der mange, der sagde: 'Nå, skal du skrive digte, hvordan kommer det nu til at gå'. Men vi har jo set, at det kan man godt lave nogle kroner på«.

Om indholdet i et kommende værk, siger han:

»Emnet kommer helt an på, hvad jeg mener har relevans, og hvad der kommer ind på livet af mig. Poesien er noget, der opstår. Det er ikke noget, jeg kan regne på«, siger han.

LÆS OGSÅ:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Aftenens sidste spørgsmål kommer fra salen og går på det turbulente halve år, som Yayha Hassan har haft siden udgivelsen af sin digtsamling. Han blev i efteråret overfaldet på Hovedbanegården i København og eskorteres nu af folk fra PET.

Har det været prisen værd?

»Jeg ser det ikke som en pris, jeg har betalt. Selvfølgelig er der nogle konsekvenser, men poesien er mit drive, og jeg forholder mig ikke til alt det andet. Det er ligesom, hvis man laver et indbrud. Er det prisen værd at blive taget for at lave et indbrud? Det må man gøre op med sig selv. Måske slipper man afsted med det«, siger Yahya Hassan.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden