Lyt til artiklen
Som ung skrev Gustave Flaubert om to litterære forbilleder: »De griner mennesket lige op i ansigtet«. Det blev en kunst, han siden selv som forfatter lærte at mestre: Han griber fat om læseren, trækker hende rundt ved hjertet, drager hende helt ind til sig, inden han med et skubber hende væk og griner hende lige op i ansigtet.
Det er det, han gør suverænt i sine hovedværker ’Madame Bovary’ og ’Følelsernes opdragelse’: Læseren gennemskuer hurtigt Madame Bovary som en latterlig skikkelse, der har forlæst sig på romanbladenes løfter om lykke. Hun er til grin, når hun står åndeløs foran spejlet og stolt siger til sig selv, at hun har en elsker, som om hun endelig er ankommet til den eventyrlige verden, hun bliver ved med at længes efter.
