Kæmperomanen ’De elendige’ fra 1862 er berømt allerede ved sit omfang, og dog er det en af fransk litteraturs mest elskede klassikere – ligesom Victor Hugo selv. Da den gamle kæmpe døde i 1885, blev sørgetoget fulgt af en million parisere.
Hugo skrev det meste af ’De elendige’ i perioden 1845-48, men blev afbrudt af februarrevolutionen 1848. Han kom i Nationalforsamlingen som demokrat, og i 1851 måtte han flygte fra den nye diktator Napoleon III. Han afsluttede romanen i eksil på kanaløen Guernsey 1860-61, den udkom af politiske grunde i Bruxelles – og blev straks spredt i 21 piratudgaver og oversat til 9 sprog.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























