Franskmanden Alain Delambre er 57 år gammel, bor godt i en herskabslejlighed med sin søde velholdte kone, Nicole, i den del af Paris, hvor du kan gå til alle byens smukke seværdigheder, imposante monumenter og listige cafeer. Parret har to døtre, som begge er kommet godt i vej. Ganske vist er den ene gift med en øretæveindbydende og bedrevidende mand. Men det er til at leve med. Blot ikke, at Alain, tidligere hr-chef i en større virksomhed, på fjerde år er arbejdsløs. Og går til hånde fra årle morgenstund i skodjobs langt under hans niveau.
Men så en dag går alt galt. Alain får et spark i røven af den overordnede og nikker så til gengæld en næsebrækkende skalle. Den pæne pariser var egentlig pacifist af medfødt natur, men er af arbejdsløshedens kultur blevet gjort til en aggressiv voldsmand.





