Rød er ikke bare rød, og blå er ikke bare blå i designverdenen. Hver farve findes i et væld af nuancer, hvis antal igen kan variere, alt efter materialet. Det kan derfor synes en umulig opgave for eksempelvis en designer at få kommunikeret sit farvevalg gennem ide-, produktudviklings- og endelig produktionsfase uden problemer. For hvordan får man lige fortalt fabrikken i Indien, at man vil have skjorten i lige præcis den nuance af purpurrød, man er kommet frem til – uden at tage rejsen hele vejen til fabrikken med en lille farveprøve i hånden flere gange for at kontrollere processen? Svaret er for langt de fleste designere og producenter Pantone. Et internationalt farvesprog etableret af amerikaneren Lawrence Herbert i 1963 med et koordineret kartotek, som i dag består af over 2.100 forskellige farver med hver sin specifikke kode og kemiske formel, og som er det eneste af sin art i verden.
LÆS ARTIKEL Ny pris skal få unge designere til at kæmpe
»Fordelen ved Pantone er, at det verdensomspændende. Det tales i alle lande i hele verdenen – af alle kreative fra den yderste udørk i Kina til Vestjylland, fra designerne til farverierne«, forklarer Poul Erik Jakobsen, direktør for pej gruppen, den danske agent for Pantone i Danmark, og fortæller, at behovet for et internationalt farvesprog for alvor dukkede op i løbet af 1980’erne, da designprocesser og produktion blev internationaliseret.
Kreativt værktøj
Han husker tydeligt, hvordan designverdenen fungerede før Pantone.
»Dengang vi startede pej gruppen for 36-37 år siden, rendte mange tekstilfabrikanter og designere rundt med mærkelige ting i lommen. En uldtot, de havde fundet i Italien, eller et stykke stof fra en gammel mormorlampe. Der var ikke noget system, og det var svært at kommunikere«.
Pantone er derfor blevet et uundværligt stykke værktøj for folk i alle afkroge af designbranchen. For det er lige præcis således, systemet skal opfattes.
»Kodeordet for Pantone er værktøj. Det har alle de værktøjsmæssige dimensioner, og du bruger kun et værktøj, hvis det kan gøre dit arbejde nemmere«.
Pantone består i realiteten af to systemer. Et grafisk system med en overvægt af grålige toner specielt beregnet til den grafiske branche og et designsystem bygget op på den klassiske farvecirkel med udgangspunkt i de fire grundfarver.
Designsystemet er det mest omfattende og udvikler sig fortsat med et par års mellemrum, når Pantone har tilstrækkelig med tilføjelser liggende. Poul Erik Jakobsen forklarer, at især udviklingen af nye materialer gør det muligt at udvide farvekartoteket. Det er nemlig forskelligt fra materiale til materiale, hvilke farver det kan fremstilles i, og det er Pantone-systemet også nødt til at tage højde for, men kartoteket udvides ikke fra sæson til sæson i takt med vekslende modefarver.
»Selve grundsystemet har intet med modefarver at gøre. Der kommer kun tilføjelser, fordi der er sket en udvikling inden for materialer og farver«, understreger Poul Erik Jakobsen og fortæller, at systemet netop er blevet udvidet med 175 nye farver.
Find farven her
Normalt kommer Pantone først ind i billedet, når trendbureauet har besluttet sig for næste sæsons farvenuancer, eller når designeren har fundet inspirationen til et produkts farve.
Anne Marie Raaschou Nielsen, visuel konceptmanager hos Stelton med ansvar for udvælgelse af farver til firmaets produkter, forklarer, at hun typisk bliver inspireret til nye farver mange forskellige steder fra.
»Når jeg skal vælge farver, finder jeg både inspiration i farver, vi har brugt før, og på messer som møbelmessen i Milano og messen i Paris (interiørmessen Maison & Object, red.), hvor der er nogle rigtig gode trendstande. Jeg bruger også magasiner, nyhedsbreve fra forskellige blogs og ser på nye tendenser inden for tekstilbranchen. Jeg rejser også så meget som muligt og har nogle forretninger, jeg altid besøger for at få inspiration. Det handler om at trække tendenser fra forskellige steder og vælge vores farver ud fra det«.
