Lyt til artiklen
Den findes endnu i de gamle klassiske undergrundsstationer. Facetpresset, 7,5 gange 15 centimeter og hvid. Da undergrunden i New York åbnede i 1904, var samtlige vægge på samtlige stationer dækket med denne flise, og siden fulgte Paris og Skt. Petersborg.
Alle metrosystemer skulle bruge massevis af fliser, der var slidstærke og nemme at renholde. Men metroflisen, som den siden kom til at hedde, har også andre kvaliteter. »Den blev netop brugt i metroen, fordi det er et mørkt rum, og netop her kommer dens fineste kvalitet til udtryk: Den reflekterer lys«, fortæller indretningsarkitekt Stine Holscher.
