Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Kopi. Henrik Buus Nielsen har betalt 6.300 kroner stykket for sine uoriginale Svane-stole: »Ved at købe kopier af Svane-stolene har jeg stadig råd til at komme på sommerferie«, siger han. Tidligere har han også købt kopier af lamper og en Corona-stol. Foto: Søren Schnoor
Foto: SØREN SCHNOOR

Kopi. Henrik Buus Nielsen har betalt 6.300 kroner stykket for sine uoriginale Svane-stole: »Ved at købe kopier af Svane-stolene har jeg stadig råd til at komme på sommerferie«, siger han. Tidligere har han også købt kopier af lamper og en Corona-stol. Foto: Søren Schnoor

Design

Kunde: »Hvorfor betale 30.000, når man kan nøjes med 7.000?«

Kopier af kendte møbelklassikere kan fås til en brøkdel af prisen på originalen.

Design

»Designeren har jo ikke tænkt på profit, da han lavede stolene, det er jo kun producenterne, der gør det«, siger Henrik Buus Nielsen.

Han er svært glad for sine Svanestole, som han netop har købt hos Voga.com, og som han har givet 6.300 kroner for stykket. Stolene er kopier af Arne Jacobsens lænestole, men for Henrik Buus Nielsen er det fuldkommen ligegyldigt.

»Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg både vil have pæne møbler og have råd til at nyde livet. Så ved at købe kopier af Svanestolene har jeg stadig råd til at komme på sommerferie«.

Svanestolene er ikke de første kopimøbler, som Henrik Buus Nielsen har investeret i. Han har også kopier af en Coronastol, adskillige PH-lamper og flere standerlamper, der er designet af Arne Jacobsen.

»Jeg har overvejet de Svanestole i lang tid, og min kone og jeg ville gerne indrette et pænt hjørne, og da vi havde gode erfaringer med at købe møbler hos Voga.com, besluttede vi os for, at det var nu, vi skulle have de to Svaner«.

Pengene går til producenten
Havde han skullet købe Svanestolene i samme sorte læder i Danmark og ikke i kopier, ville de have kostet ham godt 36.000 kroner. Stykket. Ved at have købt to til 12.600 kr. har han altså sparet næsten 60.000 kroner.

Det samme er tilfældet med Arne Jacobsens berømte Syverstol, der i den originale udgave koster 2.675 kroner hos Fritz Hansen, mens den som kopi kan findes på nettet for blot 1.299 kroner. Eller Poul Volthers Coronastol, der kan fås for godt 7.000 kroner som kopi, mens den originale koster det firedobbelte.

LÆS ARTIKEL »De fleste af vores venner kan ikke se noget problem i, at vi køber kopier af møblerne«, siger Henrik Buus Nielsen, »men der er en, som synes, vi kommer lige lovlig let til dem, men han køber også kun selv originaler«. Henrik Buus Nielsen kunne godt købe klassikerne i de ’ægte’ udgaver, men »hvorfor betale 30.000, når man kan nøjes med 7.000«, spørger han. Og da pengene alligevel ikke går til designerne, men producenterne, kan han slet ikke se et problem i at købe kopimøbler.


Kunden bestemmer
Ifølge en undersøgelse, som FDB Analyse har foretaget blandt 1.007 danskere, har 26,3 procent købt kopivarer i løbet af det seneste år, og af disse har 6 procent købt et eller flere kopimøbler. Det er således et fåtal af danskerne, der køber kopimøbler – ligesom det er en meget lille del af befolkningen, der har råd til og køber de originale arkitekttegnede møbler.

Måske fordi vi synes, det er unfair at købe kopier, hvilket 44 procent af de adspurgte i undersøgelsen har givet udtryk for. Eller måske fordi vi i Danmark har en af de strammeste ophavsretslovgivninger i verden. I Danmark varer ophavsretten 70 år, mens den i mange andre lande er blot 25 år.

I Storbritannien er den ophavsretlige beskyttelse begrænset til 25 år efter et møbels frembringelse, mens Italien ikke giver ophavsretlig beskyttelse til møbeldesign, der er frembragt før 2001.

Mange af de kopimøbler, der lander i Danmark, bliver købt over nettet fra Storbritannien, hvorfra blandt andre Voga.com sender kopier af Eamesstole og Arne Jacobsen-møbler ud i verden.

LÆS ARTIKEL

Som almindelig borger er der ikke noget ulovligt i at indkøbe kopier af designermøbler. Man må bare ikke sælge dem videre eller forære dem til spejdernes loppemarked. Og de firmaer, der sælger kopimøbler, må heller ikke annoncere for varerne i Danmark, hvilket ikke gælder internettet, hvor hjemmesider, som sælger kopimøbler, dukker op som det første, når man googler f.eks. Ægget, PK 22 og Y-stol.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Voga har imidlertid fået en dom for nylig, der betyder, at de ikke må annoncere i Danmark. Men man kan stadig købe deres møbler på internettet via England.

Designmøbler er ikke kun for de rige
Liam Butler er administrerende direktør hos Voga.com, der holder til i London. Og ifølge ham er der kun en væsentlig grund til at sælge kopimøbler: Der er et marked for det.

»Folk vil gerne bo pænt, og mange har set designermøblerne i livsstilsmagasiner, og vi tilbyder dem så et produkt, der er til at betale«.

Hvordan kan I fremstille og sælge møblerne så billigt?

»Modsat de store producenter, som laver originalerne, så har vi skåret en masse omkostninger fra. Vi bruger ikke særlig mange penge på at annoncere for vores produkter, og vi har heller ikke det store mellemlag af udgifter, som de har«.

Uden de traditionelle producenters annoncekampagner ville I altså ikke få solgt meget, er det ikke at lukrere på deres arbejde og udgifter?

»Jo, det kan du sige, men hvis ikke vores møbler var i orden, så ville vi ikke kunne overleve. Folk vil gerne have de her møbler, og hvorfor give en formue for et Æg af Arne Jacobsen, når man kan købe det billigere hos os?«.

LÆS ARTIKEL

Designermøbler skal ikke kun være for den rigeste del af befolkningen, fremhæver Liam Butler, og ved at lave kopier er han med til at give almindelige mennesker en mulighed for at få de møbler, de drømmer om.

»I mit eget hjem har jeg for eksempel selv en kopi af Eames’ berømte lænestol, for den vil jeg aldrig kunne få råd til at købe i original. Men jeg har da også fire originale Tulipanstole af Eero Saarinen, så det er ikke, fordi jeg har et problem med originalerne, men nogle gange er priserne så horrible, at man som kunde ikke har en chance for at være med«.

Kvalitet koster
Møbelproducenten Fritz Hansen, der blandt andet fremstiller Arne Jacobsens Svanestol, har ikke ønsket at fortælle om sin prispolitik eller om sin holdning til de udenlandske kopimøbler.

Det vil Knud Erik Hansen, der er CEO hos Carl Hansen & Søn, imidlertid gerne. Carl Hansen & Søn er især kendt for sin produktion af Hans J. Wegner-møbler, som også bliver kopieret og solgt af britiske møbelfirmaer. En kopi af Wegners Y-stol koster omkring 2.000 kroner, mens den originale koster 4.300 kroner, og når originalen koster det dobbelte af kopien, er det udelukkende på grund af en markant kvalitetsforskel, siger Knud Erik Hansen.

»Kopierne bliver lavet af billigt asiatisk træ, som er vokset op i løbet af 10 år, mens vores stole bliver fremstillet af gamle danske egetræer, der har levet i 250 år. Og det betyder noget for kvaliteten – kopierne kan slet ikke holde til at blive brugt i samme omfang som originalerne«, fortæller han.

Det danske træ er dyrere end det asiatiske, siger Knud Erik Hansen, men prisen er også højere på originalerne, fordi de bliver produceret i Danmark og under danske arbejdsforhold.

»På de kinesiske fabrikker får medarbejderne 3-4 kroner i timen, de får ingen pension, der er ingen udsugning i lokalerne, og sikkerhedsforholdene er mildt sagt elendige. I Danmark får folk en ordentlig løn, de får pensioner, vi sørger for, at de kan få massage, så de ikke får skader af arbejdet, og vi sørger i det hele taget for at tage os godt af vores ansatte. Det koster«.

LÆS ARTIKEL

Det handler om stolthed
En yderligere omkostning for Carl Hansen & Søn er detailleddet – altså markedsføring, levering og samarbejde med butikker, hvor folk kan prøve møblerne, før de køber dem.

»Kopisterne har jo ingen udgifter til den slags. De sælger det hele over nettet, og det sparer de en masse på. Men det betyder så også, at du ikke ved, hvad du køber – for du har jo kun set møblerne på din computerskærm«.

Når de ægte Wegnermøbler er oppe i et højere prisleje end kopierne, er det ifølge Knud Erik Hansen altså primært på grund af kvaliteten og produktionsomkostningerne. Og fordi man betaler royalty til møbelarkitektens familie. Alligevel kunne han ikke forestille sig, at Carl Hansen & Søn ville flytte sin produktion til udlandet.

»Nej, det handler om stolthed. Vi producerer danske møbler, og det gør man altså bedst i Danmark. Vi er med til at sikre arbejdspladser, vi bidrager til statskassen, og så holder vi de danske møbeltraditioner i hævd. Alt det er man med til at undergrave, hvis man køber kopier«.

Den ægte vare vinder
Da Jeppe Bramming købte sine to røde Svanestole tilbage i 2001, havde han sparet op i to år.

»Jeg var studerende og arbejdede i en møbelforretning, så jeg var lidt tændt på at købe nogle fede møbler«, fortæller han. Derfor gik han i gang med at spare op, men havde ikke helt besluttet, hvad han ville købe.

»Egentlig overvejede jeg at købe en sofa eller et bord, men da min mor foreslog noget mere eksklusivt, var jeg straks med på ideen og besluttede mig for at købe to Svanestole, når jeg havde penge nok«.

I begyndelsen af dette årtusinde var priserne på designermøbler lavere end i dag, så Jeppe Bramming fik sine to nye lænestole for 13.000 kroner stykket.

»Men det var alligevel noget af en udskrivning, for jeg var studerende, og de fleste ville måske være taget på en lang rejse for pengene«.

»Det er lidt blæret«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeppe Bramming har aldrig fortrudt købet af sine Svanestole, og han fortæller, at vennerne falder i svime, når de ser de to røde stole. »Folk synes, det er lidt blæret, at jeg har to Arne Jacobsen-stole, og selv om man ikke sidder særlig afslappet i dem, så nyder jeg at have dem stående. Det er jo designet, man betaler for – og så må man gå på kompromis med komforten«. Skulle Jeppe Bramming købe andre designermøbler i dag, ville han ikke være bleg for at overveje kopier. Men kun ved de allerdyreste møbler. »En Kjærholmsofa koster over 200.000 kroner som ny. Sådan en får jeg aldrig råd til. Men hvis man kan få den billigere som kopi, kunne jeg godt være lun på tanken. Men det er ikke sikkert, jeg ville blive lige så glad for den, som hvis den var ægte, for der er altså noget særligt over den ægte vare«.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce