Da den danske møbelarkitekt Hans J. Wegner (1914-2007) skulle udstille på den store nordiske designudstilling H55 i Helsingborg i 1955, mødte han op med denne stol. GE215 hedder stolen, som blev produceret af møbelfirmaet Getama.
Stellet var skabt i metal, på armlænene var der sat træluffer, som gav en god støtte, når man sad ned eller skulle rejse sig, og sæde og ryg blev udgjort af to polstrede hynder. En fin detalje ved stolen er de fine træfødder, som er ganske diskrete, og som sikrer, at stolen ikke laver dybe mærker i gulvet.




























