Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Lars Horn/Baghuset.
Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aalborg oplyst: Årets største julelys afrunder 100-året for Jørn Utzons fødsel

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Juledekoration. Som afslutning på 100-års markeringen for arkitekten Jørn Utzons fødsel har Utzon Center i Aalborg tændt årets største julelys.

Det er skabt i letvægtsbeton og er 5 meter højt, 3 meter i diameter, har en vægt på 6 tons og er placeret oven på et fundament af 20 tons hvide muslingeskaller. I den mørke tid vil lysinstallationen skifte farve og danne magiske mønstre, som vil skinne gennem mellemrummene på betonblokkene.

Lysinstallationen, der er designet af arkitektfirmaet Adept, er placeret i gårdhaven i Utzon Center, hvor den har selskab af 15 træer, som får et eventyrligt skær over sig i selskab med det magiske lys.

Lysinstallationen markerer starten på konkurrencen ’Nordjyllands bedste juleudsmykning’, som kører frem til 31. december. Her kan alle komme med forslag til Utzon Center om den bedste julepynt, som skal kunne ses fra et offentligt tilgængeligt sted. Utzon Center lavede første gang en stor lysinstallation i 2016 i forbindelse med julen og deltager ikke selv i konkurrencen.

2018 har været præget af et væld af aktiviteter i anledning af 100-året for Jørn Utzons fødsel. Utzon Center har blandt andet vist udstillingen ’Jørn Utzon – Horisont’, der kan ses på DAC i København frem til 3. marts.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden