Kunstige potteplanter kræver ikke, at du har grønne fingre. Det er perfekt, når du hellere vil bruge tiden på andet end at vande blomster og fjerne visne blade. Og du snyder alt og alle, fordi de ser ægte ud«.
Ikea giver den gas, når de vil have os til at betale 69 kroner for en kunstig dusk, der ligner en lavendel. De lefler for vores trang til at lave alt muligt andet end at løbe rundt med en vandkande hjemme i stuen. Derfor har de selvfølgelig lavendel og andre kunstige planter i deres sortiment – som dog også rummer rigtige planter, vandkander, urtepotter og alt muligt andet til folk, der gerne vil lege gartnere på hjemmefronten.



























