How dare you?«, lød det fra klimaaktivisten Greta Thunberg, da hun i mandags stod på talerstolen på FN’s klimatopmøde i New York. Og ’How dare you’ har den danske keramiker Susan Liebe skrevet på en kop, som hun har præsenteret på Instagram.
Koppen er en form for opfølger på den ’Klimatosse’-kop, som Susan Liebe lavede efter folketingsvalget i juni, da Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti i en tale på valgaftenen forklarede partiets tilbagegang med de mange »klimatosser«, der havde sat dagsordenen for debatten op til valget.




























