’Emily in Paris’ er tilbage, og Lily Collins ligner Audrey Hepburn mere end nogensinde, hendes tøj har aldrig været flottere, og hun har gennemgået en menneskelig evolution, siden hun i første sæson farede betuttet rundt i Paris og tog billeder af croissanter til sin Instagram og sagde bonjour til alle, hun mødte på sin vej. Nu er Emily mere reserveret og knap så hovedkulds forelsket i forelskelserne.
Selv om Emily stadig er for entusiastisk til de sofistikerede parisiske gemytter, så er hun på overraskende vis på selvudviklingsrejse i europæisk kynisme.


























