Symbolikken er fra første færd af en sådan grad, at den nærmest kan skæres i skiver og serveres med asier: Den jødiske husmor Madeleine Schwarz er i byen for at købe oksespidsbryst til aftenens middag, og i den forbindelse får hun blod på sin jakke, hvorfor hun må gøre holdt ved et fashionabelt stormagasin for at købe en ny dragt.
Hun ser en i vinduet, hvor den modelleres af en smuk sort kvinde (man brugte levende mannequiner i sentressernes USA); prøver og køber den. Ret hurtigt efter får man som seer vished om, at vinduesmodellen, Cleo Johnson, frister en grum skæbne – faktisk går hun fra at være skønheden i vinduet til kvinden i søen.




























