Det er indimellem en underligt altmodisch oplevelse at se den nye canadisk-franske film ’Da Sophia mødte Sylvain’.
Det føles som et overvintret manuskript fra en helt anden tid. Længe tænker jeg, at de karikerede beskrivelser af de forskellige socialklasser, der optræder i filmen, er led i en bevidst satire, der lige om lidt går op for mig. En slags genrestykke?




























