Lyt til artiklen
Der har ikke været nogen rød tråd i Hugh Grants filmroller siden 1994, da hans præstation i ’Fire bryllupper og en begravelse’ cementerede hans status som ærkebritisk førsteelsker og storcharmør. Men den seneste række af besynderlige og til tider uhyggelige karakterer er et så effektivt brud med den type, at man begynder at tro, man har fejlvurderet ham helt fra begyndelsen.
Han vil selv være den første til at sige, at noget mørkere og mere kompliceret lurer under den glatte overflade.
