Skal vi virkelig se endnu en serie om spioner og hemmelige agenter? For efter serier som ’The Americans,’ ’The Night Agent’, ’Slow Horses’ og ’Black Doves’ er der så mere at sige om livet som hemmelig agent?
Hvis man spørger seerne, er der i den grad stemning for agent-action, og det må gerne være noget med at vise mennesket bag spioner og hemmelige agenter, der skændes om opvasken om dagen og udrydder statsfjender, når ungerne sover.




























