Det har længe ligget i kortene, at Sebastian Stan kunne gøre karriere på begge sider af Hollywood.
Den rumænsk-amerikanske skuespiller har siden 2011 været en fast del af Marvel Cinematic Universe-filmene og er nok bedst kendt for sin rolle som Bucky Barnes, Captain Americas sidekick. Men mellem Marvel-filmene har han også gjort sig bemærket i saftige og dristige biroller, blandt andet som eksmand til både Pamela Anderson og Tonya Harding.