I fransk dokumentar om livets sidste dage møder man en hest, der kan fornemme, når patienter skal dø. Men det er Amandine, et mirakel af et menneske, der gør filmen seværdig og døden udholdelig.

Hun er et mirakel af et menneske

At hesten Peyó kan fornemme, når patienter skal dø, er en ligegyldig og uudfoldet påstand i 'À demain sur la lune’, hvor den kræftsyge Amandine til gengæld får dødens ankomst til at føles ufarlig.     Foto: CPH:DOX
At hesten Peyó kan fornemme, når patienter skal dø, er en ligegyldig og uudfoldet påstand i 'À demain sur la lune’, hvor den kræftsyge Amandine til gengæld får dødens ankomst til at føles ufarlig. Foto: CPH:DOX
Lyt til artiklen

Det umiddelbart særlige ved dokumentaren ’À demain sur la lune’ er hesten Peyó, som er trænet til at gå gennem gangene på et hospital i Nordfrankrig og ind i stuerne til døende patienter. Den kan efter sigende fornemme, når et menneske er tæt på at dø.

Det er svært ikke at overlæsse hesten med mytologi på forhånd, ikke mindst fortællingen fra Johannes’ Åbenbaring: »Og jeg så en gustengul hest, og han, der sad på den, hed Døden, og Dødsriget fulgte med ham«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her