1. Den største danske filmkunstner er islandsk
En film, der i den grad fortjener alverdens klapsalver, er islandsk-danske ’Ástin sem eftir er’ (The Love that Remains) af Hlynur Pálmason. Han er uddannet på Den Danske Filmskole og debuterede i 2017 med den danske film ’Vinterbrødre’.
Han er efter min mening den største filmkunstner, vi kan prale af at have fostret i Danmark i mange, mange år. Hans melankolske kærlighedsfilm blev vist i den forholdsvis nye kategori Cannes Premier. I lang tid rygtedes det, at den ville få en plads i hovedkonkurrencen. Det gjorde den desværre ikke.



























