Med Michael Haneke og Ulrich Seidl som sine to ledestjerner har østrigsk film fået det sociale ubehag som sit altoverskyggende tema. Den form for socialt ubehag, som opstår i et samfund med rigide hierarkier og indgroede småborgerlige normer, som slet ikke kan rumme nutidens virkelighed i sine til bristepunktet udspilede lederhosen.
Før som nu gærer og bobler det i kulkælderen under den lækre villa i Fatter Freuds unheimliche fædreland. Måske har diskrepansen aldrig været mere bristefærdig, siden Robert Musil i mesterværket ’Manden uden egenskaber’ skildrede det store uvirkelighedskollaps, da det østrig-ungarske tusindårsrige sank i grus under Første Verdenskrig.




























