Tv-serien ’Felicity’ fra 1990’erne er en perfekt påmindelse om, hvordan det var at leve i øjenkontakt med verden. Lucia Odoom skriver om at længes efter den analoge tidsalder.
Jeg glemmer aldrig åbningsreplikken i første afsnit af ’Felicity’ – tv-serien, der fastholdt mig i et kvælertag i årene fra 1998 til 2002.
»For tre år siden holdt jeg en halv liter af Ben Covingtons blod. Jeg var frivillig ved bloddonationen. Det er omtrent det tætteste, vi nogensinde er kommet på hinanden«.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
