Lyt til artiklen
Når Charlie Sheen mindes alle de år, han var afhængig af alkohol, kokain, piller og crack, kommer han i tanke om, hvordan han engang kastede blod op i stråler ud over sin altan. Og hvordan han rystede så heftigt på hænderne, at han ikke engang kunne skænke sig et glas tequila af mærket Patrón Silver.
Disse erindringsstumper kan dukke op uden varsel og hænge over hans hoved som en uro over en babys vugge, mens han kører på motorvejen langs Stillehavet og hører Led Zeppelin for fuld skrue, eller når han sidder derhjemme foran skærmen og ser sport, gerne baseball. I de seneste otte år har disse tanker måske nok været dybt foruroligende, men de har også været en hjælp til at holde det morads og kaos, han nødigt skulle ende i igen, på afstand.
