Nederlandske rockere
At Nederlandene er andet og mere end tulipaner, træsko og tjald, fik en del tv-seere forståelse for med serien ’Mirakelmagerne’, der viste sig at være anderledes, spændende og dertil en smukt fortalt generationshistorie med udgangspunkt i en familieejet medicinalvirksomhed. Den er imidlertid ikke en enlig svale.
De gode nederlændinge har andet og mere i posen. Som eksempelvis denne, der handler om en rockerbande, som ledes af Suga. Han har det ikke let, efter at hans datter er blevet myrdet, og mens han og hans nærmeste tumler med sorgen, benytter rivaler i det hårde miljø sig af chancen for at profitere på hans mulige svækkelse.


























