Bedst som jeg var begyndt at tro på, at den flydende seksualitet og inklusion – alt det Trump med et hånligt smil kalder DEI – trivedes storslået på brandstationer i det amerikanske Midtvesten eller Syden, ja, så viste det sig at være en drøm.
Bedst som jeg var begyndt at fæste min lid til, at rummelighed, loyalitet og samhørighed var vokset endegyldigt sammen med den amerikanske ørn og med alle stjernerne og striberne, røbede det sig for det, det var, en feberdrøm, nogen har drømt i et tv-studie, mens far Donald vendte ryggen til et øjeblik.


























