Dokumentarfilmen ’Come See Me in the Good Light’ om den afdøde digter Andrea Gibson er en tåreperser af en kærlighedshistorie, hvor mørket får lov at fylde. Det er det, der gør den så smuk.

Der er øjeblikke i dokumentaren, hvor man næsten må kigge forlegent væk

Digteren Andrea Gibson (tv), der havde lidt af depressioner i store dele af sit liv, forelskede sig i livet og i kærligheden, da de fik en kræftdiagnose. Foto: Apple TV+
Digteren Andrea Gibson (tv), der havde lidt af depressioner i store dele af sit liv, forelskede sig i livet og i kærligheden, da de fik en kræftdiagnose. Foto: Apple TV+
Lyt til artiklen

Instagram er mange dårlige ting. Men Instagram er også det sted, hvor jeg har opdaget de fleste af mine yndlingsdigtere. Læst digte, der som omsorgsfulde, sjælesørgende versioner af Mary Shelleys ’Frankenstein’ har skrabet mig op fra jorden, når jeg var endt med at ligge og rode rundt der, og bygget en slags ny Eva ud af stumperne.

Opmuntret mig til triumferende accept af det sammenklinkede og medtagne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her