De nye tider har sluppet kreativiteten fri i dansk dokumentarfilm. Men én ting er desværre ved det gamle, skriver Kim Skotte i denne kommentar.

Kreativiteten er sat fri i dansk dokumentar. Men hvorfor gider danskerne ikke se dem?

Der er filmstil over det, når Katja Schumann og hvide heste i sneen poserer ved Vesterhavet. I ’En plads i manegen’ handler det først og fremmest om at jonglere stilsikkert og opfindsomt med en bred vifte af filmæstetiske virkemidler. Foto: Anne Svejgård Lund
Der er filmstil over det, når Katja Schumann og hvide heste i sneen poserer ved Vesterhavet. I ’En plads i manegen’ handler det først og fremmest om at jonglere stilsikkert og opfindsomt med en bred vifte af filmæstetiske virkemidler. Foto: Anne Svejgård Lund

Hele tre dokumentarfilm på Politikens årsliste over de bedste danske film ville for år tilbage have været noget af en sensation.

Nu er ’En plads i manegen’, ’Mors drenge’ og ’Mr. Nobody Against Putin’ bare en konstatering af det enormt høje niveau, som i disse år præger dansk dokumentarfilm.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom

    2. 2

  2. Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på

    3. 3

  3. Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende

    4. 4

  4. Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«

    5. 5

  5. »Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII

    6. 6

  6. »Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her