Hospitalsserien er virkelig en cocktail, der skal mikses med omhu og eftertænksomhed for at lykkes som andet og mere end følelsespornografisk svælgen i tilværelsens ubarmhjertighed og forsynets lejlighedsvise tendens til at vise sig fra sin mest fordelagtige side.
Blandingen af det dybt tragiske, det rørstrømske og det sødmefulde skal være afbalanceret på dråber. Et skvæt for meget af en af ingredienserne, og troværdigheden ryger. Og uden den er vi et sted henne, hvor alt er ligegyldigt, fordi det er afsløret som spekulative drømmerier.
Heldigvis står anden sæson af Lone Scherfig og hendes medforfatter Nikolaj Scherfigs ’medical drama’ distancen stort set hele vejen. Sine steder aner man de slebne filmskolemanerer og lovligt fikserede blik på Tjekhovs ’gevær over kaminen’, som man ved skal affyres – billedligt talt, forstås.


























