Mange af de koncerter jeg har hørt og set, har jeg svært ved at genkalde mig. Men ikke koncerten med Jeff Buckley på Roskilde Festival i 1995.
Det var en varm eftermiddag. Jeg stod lænet op af en af teltets støttepiller i forvejen tyndhudet af indtryk, som det sker på en festival. Men dette var væsensforskelligt fra endnu en god koncert.
Jeg havde kun et sporadisk kendskab til den unge mand på scenen, men da han sang var det så intens en skønhedsåbenbaring, at jeg følte mig løftet, så tårerne trillede ned af kinderne.


























