Det guddommelige og såre menneskelige talent i den alt, alt for virkelige verden er grundfortællingen i Amy Bergs stærke dokumentar om Jeff Buckley.

Når han i filmen synger ’Lilac Wine’, lyder det stadig, som om han er drattet ned fra himlen og har taget en bid af den med sig

Søn og mor. Jeffs mor, Mary, forstod ikke helt, hvad problemet var, da hun og vennerne røg sig pilskæve, da sønnen skulle give sin første store koncert i Los Angeles.  Foto: Piece of Magic
Søn og mor. Jeffs mor, Mary, forstod ikke helt, hvad problemet var, da hun og vennerne røg sig pilskæve, da sønnen skulle give sin første store koncert i Los Angeles. Foto: Piece of Magic
Lyt til artiklen

Mange af de koncerter jeg har hørt og set, har jeg svært ved at genkalde mig. Men ikke koncerten med Jeff Buckley på Roskilde Festival i 1995.

Det var en varm eftermiddag. Jeg stod lænet op af en af teltets støttepiller i forvejen tyndhudet af indtryk, som det sker på en festival. Men dette var væsensforskelligt fra endnu en god koncert.

Jeg havde kun et sporadisk kendskab til den unge mand på scenen, men da han sang var det så intens en skønhedsåbenbaring, at jeg følte mig løftet, så tårerne trillede ned af kinderne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her